Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. BINGS AKER
II
82. 87. Faraasen store og lille. Udt. faråsen. — Faar
Aaßenn 1604-Vs. Foraaß 1616. Faraaßen og Lille F. 1669. Faraas
og Lille F. 1723.Vs,Vs.
Navnet findes ogsaa i Y. Toten. Dette og enkelte andre med Far-
begyndende Navne (som Fardalen, Farsjøen) synes rimelig at kunne forklares:
Sted, hvorover der fares, gaar Færselsvei.
87.3. Falkendal. Udt. fallcendat.
Jfr. GN. 70,4.
85. Stordal. Udt. stordal. — Stoerdall 1616. Stordall 1669.
Stordahl 1723.V2.
* Stóridalr, Stordalen.
88. Gimse. Udt. jee’mmse.— Gimße 1593. 1604.\4. Giembße
1616. Gimße 1669. Gimbse 1723.
Der findes adskillige Stedsnavne, som lade til at udspringe af samme
Stamme som dette: Gaardnavnene Gimsan i Melhus og i Orkedalen,
Ønav-nene Gimsø (Klosterøen) ved Skien, Gimsan i Frøien (Gruppe blandt
Froøerne) og Gimsen i Bindalen (svagt bøiet Hunkjønsord), Aasnavnet Gimsaas
i Hedrum, Fjelddalnavnet Gimsedalen i Søkkelven. Mulig hører ogsaa
Gim-singrud i Trøgstad (Bd. I S. 30) hid; derimod er vel Gimsø i Lofoten
forskjelligt, eftersom det AB. 97 skrives or Gimisto. I Form fra MA. haves
kun to af disse Navne, Gimsøy (Gymsøy) ved Skien og Gims ar, bekjendt
som Einar Tambarskjelvers Ættegaard, i Melhus. Ordstammens og Navnenes
Betydning er endnu ikke oplyst. Det her foieliggende Navn er vel opr.
Gimsa r, Flt. Navne af denne Form have nu nordligst paa Hedemarken
oftest Endelsen -er; men Undtagelser findes, og lidt længere sydpaa er -e alm.
Endelse.
88, 3. My r engen. Udt. mý’rænga.
88.4. Ødegaarden. Udt. ø" galen.
90. Kvitmyren. Udt. IcvVtmijra.
92. 94. Bratten lille og store. Udt. bratten. — Bratte 1616.
Bratten 1669. Bratten og Lille Br. 1723.Vs,Vt-
Findes som Gaardnavn ogsaa i Fjeld; desuden har jeg bemærket det
som Navn paa et Par Holmer i Storsjøen i Odalen. Der har sikkert været
et Hankjønsord Bratt med Betydning af bråt Helding; dette maa ligge til
Grund for det oftere forekommende Gaardnavn Bratsberg
94, 2. Bakken. Udt. ba Men.
94,3. Hauguin. Udt. hauómm.
Dativnavn i Flt., se Indl. S. 15.
94.5. Tanga. Udt. tanga.
Synes ikke at kunne være andet end det vel kjendte Ord tong f., en
Tang (Smedetang). Findes ret ofte som Navn paa Smaajorder i Bygderne paa
begge Sider af Mjøsen; har maaske Hensyn til Jordveiens Form.
93. Brattengen. Kaldes bahúsœnga.
Det sidste Navn skriver sig maaske fra, at Eiendommen engang har
ligget under det nedenfor GN. 238, 3 opførte Baahus.
95. Dalby. Udt. dalby.
Sikkert opkaldet efter GN. 155 nedenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
