Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
HEDEMARKEN
99. GUinnersveen. Udt. günnersvéa.
Af Mandsnavnet Gunnar.
100. Olsrud. Kaldes steinsvéa.
Olsrud er formodentlig opkaldet efter GN. 18 i Yang.
105. Danseraasen. Udt. dannseråsen.
Ligger paa Skraaningen af en liden isoleret Høide. Danser-, der
utvivlsomt er at forklare af dansa, at dandse, findes i adskillige Navne paa Høider:
Danseraasen mellem Gjerpen og Slemdal, Danserbakken i Aamot,
Dansar-berget i Bygland, Danserfjeld i Raade, 0. for Vansjøen, og i Slemdal,
Danse-fjeld i Øislebø i Mandalsdalen. Skulde disse Navne skrive sig fra den gamle
Skik at gaa op paa Høider Paaskemorgen for at se «Solen dandse» ? Man
kommer ogsaa til at tænke paa det om adskillige Gravhauger brugte Navn
«Danserhaugen»; dette pleier at forklares af, at maa i gamle Dage pleiede at
dandse rundt Haugen (?)
109. Maurud. Udt. maurú.
Er formodentlig indkommet her ved Opkaldelse efter GN. 10 i Nes.
110. Haukaasen. Udt. hauJcåsen. — Hauckaasen 1598.
Hoch-aaßen 1669. Haachaaa.1723.Va..
* Haukáss, Høgeaasen, af Fnglenavnet hauk r m., Høg.
110,2. Sveen. Udt. svea.
113. Erdmansliof. Kaldes rcévhíbáfcken.
Atter et i nyere Tid givet Navn, som i Bygdens Brug har maattet vige
for et andet (som maaske Stedet allerede før havde), jfr. GN. 70, 4.
116. Listfjeld. Kaldes brænnlia.
Ogsaa her have vi Ombytning af Navn; men i dette Tilfælde kan
List-fjeld godt være gammelt paa Stedet, ikke vilkaarlig valgt i senere Tid. Man
finder nemlig adskillige Navne, hvis Iste Led er Leist-, Le is ta-, og som
kunde komme af leistr m., der i Oldn., ligesom endnu i Folkesproget,
brugtes i Betydning af Sok, Strømpefod. De fleste af disse Navne sees at
have betegnet Høider, og det kan jo godt tænkes, at leistr er brugt i Navne
paa saadanne efter deres Lighed med en menneskelig Fod; « Læsten» findes
virkelig endnu som Fjeldnavn paa et Par Steder (Godøen paa Søndmør og
Grisvaagøen i Aure). Herhen hører vel Lesteberg i Vestby, i Krødsherred og
i Nore, tidligere ogsaa i Aremark (paa de to første Steder skr. Leistaberg
i MA.), maaske ogsaa Lestem i Overhallen, Listerud i V. Toten og Lestestad
i Sem (Leistastadir i RB. 64).
116,2. Rreiijilibakken. Udt. ~brcc nnlü>akken.
120. Rognlien. Udt. rcCnglia.
123. Kroksti. Udt. hró’Jckstí.
Se GN. 13, 3.
124. Allergot øvre. Udt. allergått.
Betyder «aldrig godt» («der bliver aldrig noget godt af det») og er et
af de «nedsættende» Navne, hvorom der er talt i Indl. S. 39 f. Hyppigt Navn
paa Gaarde fra senere Tid paa Østlandet. — Nedre Allergot er gaaet ind
under følgende No.
1 Holmboe, «Om Dandserhauge», 1 Christiania Videnskabsselskabs Forhandlinger 1864
S. 94.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
