Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. BINGS AKER
II
Sandsynlig er Iste Led det Mandsnavn Blakki eller Blakkr, som
efter adskillige Gaardnavne maa antages engang at have været brugt, se f. Ex.
Bd. II S. 159.
160. Nar-Holo. Udt. narholo. — Naehrhollou 1616.
Nar-hoelle 1669. Narhoele 1723.V2.
Iste Led kan rimelig formodes at være Mandsnavnet Narve (Narfi),
der ogsaa i enkelte andre Tilfælde nn som Led i Gaardnavne er svundet ind
til Nar-, se f. Ex. GN. 36 ovfr.
161. Steinsrud. Udt. stei’nsrú. — Steynsrudt HG. Steenprud
1616. Stenßrud 1669. Stenßrud 1669. Steensrud 1723.Vi.
* Stein sruð, af Mandsnavnet Stein (Steinn).
162. Ulvildrud. Udt. ülviUrü. — Wuilderudt HC.
Vlffuilde-rudt 1593. Vlduilderudt 1604. Vs. Wllfuilldrud 1669. Ulfvildrud
1723.
* Ul f hi ld arr n Ö, af Kvindenavnet Ulvild (Ulfhil dr).
163. Stubberud. Udt. stubbrú.
Se om dette Navn Indl. S. 79 f. under stúfr.
164. Solbjør. Udt. salbjør. — Solberig 1669. Soelberg
1723.V».
* Sólbjorg eller maaske i Flt. Sólbjargir, Navn ligetydigt med det
endnu oftere forekommende Solbergar. Efter Beliggenheden betyder det
her sandsynlig solbeskinnet Bjerg (jfr. Sollien, Solbakken, Solbrekken og lign.
Navne; se ellers Indl. S. 43 under bjorg). Paa andre Steder synes Navnet
at betegne et Sted, liggende i eller under en mod Øst vendende Skraaning,
bag hvilken man derfor fra østligere liggende Steder ser Solen gaa ned.
16a. Skjønsby. Udt. sjø’nnsby. ■—■ Scbiønnsbve 1616.
Skiønß-bye 1669. Schiønsbye 1723. Vs.
Dette Navn synes at maatte have 1ste Led fælles med Skjønsby i Biri
og Skjønsberg i Øier. Af disse Gaarde forekommer kun den i Biri i MA.,
skr. Skygnisbær i DN. III 204. Dette Sky gni s- maa hænge sammen
med Adj. skygn, seende, skarpsynet, og Verbet skygna, se sig om, speide
efter noget. Gaardnavnene udgaa maaske fra et Mandstilnavn sky gnir, der
virkelig forekommer (K. Rygh S. 58).
166. Bratberg-. Udt. brattbcér. — af Braltaberge (øvre) AB.
104. Bratteberg OE. 115. Bratteberigh St. 122. Brattebergh 1578.
1604. Vs. Bratberig 1669. Bratteberg 1723.
Brattaber g, det steile Bjerg.
167. Tørud. Udt. t&rü. — Thørrerudt 1593. Torrudt 1604.Vi.
Thørrud 1616. Tørud med Lj Ødegaard 1669. Tøruud 1723.
Sandsynlig Þ u r í ð a r r u 8, af Kvindenavnet í> a r í ð r. Denne Oprindelse
er sikker for Tørud GN. 235 i Furnes, jfr. ogsaa GN. 80 ovfr.
168. Ams-Ødegaarden. Udt. ammsøgaten.
Maa have sit Navn af, at det før har hørt under Am GN. 181—183.
169. Kraakerud. Udt. JcraJcrú. — Krogerudh NRJ. I 6. 1578.
Kraggerud 1593. Kragerud 1604. Vs. 1616. Krocherud 1669.
Kraache-# r uii ei 1723.
Vistnok Krákuruð, af et Hunkjønsord kråka. Man kan, som ved
flere lignende Navne, være i Tvivl om Opfattelsen af Iste Led. Kråka kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
