Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
HEDEMARKEN
være Elvenavn; det bruges endnn som saadant paa fl. St. i Landet; her er
dog kun en Bæk, som udspringer i Nærheden. Her er altsaa vel hellere at
tænke paa Fnglenavnet kråka, brugt som Persontilnavn (K. Rygh S. 38).
170. Ingeborg. Udt. inghoér. — Ingubærgh DN. III 220,
1348. Inghubergh DN. III 329, 1381. Ingæberg DN. III 395, 1397.
Engeberg 1520. Ingeborg (!) DN. XIII 648, 1532. Ingebergh 1578.
Inngebergh 1604. Vi- Ingeberig 1669. Ingeberg 1723.
In gub erg, af Kvindenavnet Inga; ligger paa en liden isoleret Høide.
171. 172. Gjølstad ovre og nedre. Udt. jø’lsta. — a
Gel-læstodum DN. IX 171, 1370. Her stod i MA. en Kirke, hvis Sogn
kaldes Gøylæstadæ sokn DN. III 395, 1397. — Gelstadt 1520.
Giølle-stad St. 122. Giølstadt 1578. 1593. Gyldstad JN. 13. Giolestad
JN. 306. Gelstadt 1604.Vi.Vi. Giølstad 1669. (2 Gaarde) 1723.
Den nuv. Udtale med tykt 1 viser, at Formen i Brevet af 1370 ikke kan
være rigtig, og den fra 1397 ialfald rigtigere. Af Navne, som kunne tænkes
beslægtede med dette, haves Gjølstad i Brandval, GN. 21. 22, i MA. skr. dels
Giolustadir, dels Gøylistadir, og Gjølstad i Rakkestad, ikke nævnt i
MA.; man kan ogsaa tænke paa Bygdenavnet G i o 1 e i d paa Romerike (Bd.
II S. 282, hvor flere mulig beslægtede Navne ere anførte). Jeg kan ikke
oplyse 1ste Leds Oprindelse, saameget mindre som der er lidet at bygge paa
de indbyrdes stridende ældre Skriftformer. Gjølstad i Vestby maa være
forskjelligt fra disse Navne, som vist Bd. II S. 23; forøvrigt kan det ingenlunde
tages for sikkert, at de selv alle ere af samme Udspring.
172,2. Nystuen. Udt. mfstugua.
173. Skredsliol. Udt. sJcresól. — Her stod i MA. en Kirke,
og dens Sogn nævnes Skrvdilsols s. DN. V 330, 1410. Skrvdæsolæ s.
DN. IV 538, 1403. Skrydesole K. JN. 13. — Skritshoel 1723.Vi (ikke
anført i Jordebøgerne fra 16de og 17de Aarh., fordi clen da som
adelig Sædegaard var skattefri).
Efter det paalideligste ældre Vidnesbyrd maa Navnets gamle Form have
været Skryðilshóll, sms. af h ó 11 m. og et Ord skryðill (eller s kry ö ill?)
m., som ikke kjendes ellers og nærmest ser ud til at være et Tilnavn eller
Navn paa en Høide.
174. Tjerne. Udt. Içærne. — Kierne OE. 115. Tiernne DN.
XII 648, 1532. Thierne 1593. Tierne JN. 305. 1723.Vi (ikke opført i
mellemliggende Jordebøger af samme Grund som nævnt ved Skredshol).
Maa enten være Tjarnir, Flt. af tjorn f., Tjern, eller Tjarni, Dat.
af en Sideform dertil af Intetkjøn, tjarn (se Indl. S. 81). Gaarden har Navn
af et nærliggende lidet Tjern.
175. Revling. Udt. rævlinq. — a Riflingi DN. I 128, 1315.
V 224, 1378. a Ryflingi, til Riflings DN. XI 34, 1342. Reffling
1520. 1578. 1593. Refflingh 1604. Vi. Reffling 1669. Relling 1723.
Ri fl in g r m. Det samme Navn findes i Vestby og i N. Aurdal, paa
sidstnævnte Sted skrevet a Riflingom DN. II 488, 1420. Kan tænkes
afledet af oldn. refill ni., hvis Betydning er: lang Strimmel af Tøi, særlig
brugt om Tøistrimler, som fæstedes paa en Væg til Pynt. Refill findes
ogsaa selv anvendt i Stedsnavne (f. Ex. Revian paa Frosten; særlig ofte brugt
som Skjærnavn) og egnede sig dertil ligesom andre Ord, der betyde Strimmel
eller noget lignende (f. Ex. bjórr, lengja, skekill, strind, á 11). Mindre
rimeligt er det at tænke paa det hos Aasen under «revla» anførte Revling
eller paa det af Ross nævnte Rivling, da disse Ord efter sin Betydning ere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
