Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
HEDEMARKEN
Skappal, Skeppell OE. Skapell St. 120 b. Skappell 1578. 1593.
1604. Vi.
Navnet, der ikke er fundet andensteds, lader sig vanskelig forklare.
Fritzner (under áll) mener, at det er sms. og sidste Led det i Indl. S. 41
omtalte all m. Derfor kau nok Formen i DN. I 442 synes at tale, og det
var vel ikke umuligt, at -aal som sidste Led kunde være afkortet til -al.
Meget sandsynligt kan det dog neppe siges at være. Noget andet med
skap-begyndende Stedsnavn har jeg ikke bemærket.
235. Dæli. Udt. dæli. — a Delini AB. 104. Delym DN. I
682, 1486. Del in 1520. Delim, Delenn OE. Dellin 1578. 1593.
1604. Vi. 1669. Dæli 1723.
D o 1 i n, Dalgaarden, se ovfr. GN. 7. Som det sees af Matrikelen, er det
meste af Gaarden nu gaaet ind under Ulven.
236. Samsal. Udt. sammsat. — a Samsolum DN. IV 538,
1403. a Somsalom DN. I 511, 1426. Samesall 1520. Samsal OE.
115. Samsoli DN. I 792, 1536. Samsall DN. VIII 792, 1541. 1578.
Sambsal 1616.
-al i dette Navn maa være af anden Oprindelse end i det foregaaende
Rkapal. Rimelig er andet Led her s al r, der, som oplyst i Indl. S. 73, i
Gaardnavne lader til at betyde blot: Gaard, Opholdssted. Iste Led bliver
usikkert. Der kan tænkes paa flere Muligheder: paa et Elvenavn af
Stammen s am-, hvoraf Spor ere bevarede, paa Stammen safn- (sa mn-), der
ligeledes lindes i Elvenavne, og paa s an dr, Sand. Paa Grund af Tilbøjeligheden
til at ombytte n og m med hinanden foran s kunde Sands- nemlig nok
blive til Sams-, og det vel allerede saa tidlig som ved 1400. Jeg kjender
intet Gaardnavn, som kunde tænk es beslægtet, uden det skulde være Samset
i Yold Sogn i Romsdalen.
237. Nyhus. Udt. ný’hús. — a Nyhusum DN. V 177, 1358.
i Nyusum DN. X 62, 1374. i Niusum DN. III 379, 1392. Nyhus,
a Nyhusum, i Gen Nyhussa DN. XIII 69. 70, 1425. i Nyhusum DN.
X 134, 1441. Ni w s 1520. Nyhuss 1578. Nyhus 1604. Vi. Nyhuuß
1669. Nyhuus 1723.
Nýhús (eller Nýhúsar) Flt., Nyhusene.
237, 1. Mæluinsbakken. Udt. mcelómmshaJcken.
237. 2. Natterudstilen. Udt. ndttrústílen.
-stilen er her brugelig Form for -stølen, af sttjðull (Indl. S. 80), jfr.
GN. 135,3. Forudsætter et Gaardnavn Natterud, der opr. maa have lydt
KnattarnÖ eller Knattarruð, af knqttr m., Fjeldknat (Indl. S. 61),
eller af det samme Ord brugt som Tilnavn (K. Rygh S. 37) eller som
Mandsnavn (i denne ßrug nu kun kjendt fra Island, Landn. 127 og Biskupa sögur
I 426).
238. Mælum. Udt. mœ"lómm. — Medhalems (Gen.) DN. XIII
69, 1425. Melem 1520. Meelum 1593. Mellom 1604. Vi. Mellumb
1669. Mælum 1723.
Meðaleimr, Mellemgaarden, sms. med hei mr.
238,3. Baalius. Udt. bø us.
Opkaldelsesnavn (Indl. S. 8), ligesom det dermed efter Matrikelen nu
forenede Skaane.
239. Snilsberg. Udt. sni’Usbcér. — Snelsberrig 1593.
Snildtz-berig 1669 (laa da under Svenhaug og Farberg).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
