- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 3. Hedemarkens amt /
26

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

26

HEDEMARKEN

Iste Led maa være Gen. af et Hankjønsord Ringir eller et Intetkjonsord
Rin gi; men jeg kan ikke sige, hvad dette Ord har betegnet.

247.2. Fleskerud. Udt. ftatssTcrú.

Vistnok temmelig nyt Navn.

246.3. Hansaasen. Udt. hansåsen.

246,5. Bøverdalsslaatten. Kaldes bø"verdalen.

Efter Elven Bøvra, se GN. 274.

247. Ringsaker Præstegaard. — a Ringisakri DN. X 62, 1374
og fl. St.

Er Store Ringsaker, jfr. No. 246.

248. Stein. Udt. stein. — a Steini (nørste) DN. X 62, 1374.
Sthen 1520. Sten DN. VIII 792, 1541. Steenn 1578. Steine 1593.
Stienn 1604.72. Steen med Brusteen 1669. Steen 1723.

Steinn m., sandsynlig kaldet saaledes efter en Høide, jfr. Indl. S. 79.

249. Teinten. Udt. tømmten. — Tømbten 1669. Tomten
1723.74.

Hvis den opgivne Betoning er den rigtige, synes den grammatiske Form
at maatte være Flt. i bestemt Form, med uren Udtale af a i Endelsen (-ænn
for -ann). Om Betydningen se Indl. S. 82 tinder tu pt.

250. Tande. Udt. tame. — a Tandum DN. V 177, 1358.
(øvre) DN. IV 596, 1422. Tande NRJ. I 6. OE. 115. DN. II 842,
1540 (2 Gaarde). Thanne 1520. Tannde 1578. 1593. Thande 1604.
Vi,Va. Tande 1669. 1723.

Tan dar, Flt. Samme Navn i Lesje, i Øier og i Opdal; Navnet Tand
paa en Sætergrænd i Ringebu hører mulig ogsaa hid. Betydningen ukjendt;
hænger maaske sammen med tonn f., Tand.

251. Kjos. Udt. tøs. — Kiøß St. 122. Kius 1578. 1593.
1604.Va. Kioß 1669. Kios 1723.

* Kj óss m. (Indl. S. 60).

252. 253. Fulsen nordre og sondre. Udt. fu Ise. — Ffylssem
OE. 115. Ffulsynne DN. II 842, 1540. Fulszenni St. 121. Fylßenn
1578. Fulßenn 1593. Fullßen 1604. Vi,Vi- Fugelßeng 1669.
Fugeiseng (2 Gaarde) 1723.

Synes at maatte være en Sms. med vin; maaske Fuglsvin, med Gen.
af fugl, Fugl, til 1ste Led. Denne Sammensætning Andes ellers i anden
Form, Fyglin (Vang i Valdres, Jølster, Buksnes). I ethvert Tilfælde er
Navnet ikke sms. med eng, som man skulde tro efter den nyere
Skrivemaade Fuglseng.

254. 255. Skyberg nedre og øvre. Udt. sjý’bbtér. —
Skyghæ-bergh DN. III 169,1337. Skiberg 1520. Skyberr’ig St. 119 b. ’
Skybergh 1578. 1593. 1604: Vi. Schyberig 1669. Schyberg 1723.

Navnet findes ogsaa i Brandval, i Øier og i Vardal; i Øier skr.
Skyglie-bergh i 1397 (DN. I 403). Ingen rimelig Forklaring funden. Man kan vel
ikke tænke paa Skýjaberg, af ský n., Sky, da dette vanskelig kunde
tænkes skr. Sky ga- i 14de Aarh.

254,2. Bonkerud. Udt. bo"nkrú.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:33:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/3/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free