Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
HEDEMARKEN
* Biskupsáss. Denne og den foregaaende Gaard maa være Dele af
en opr. samlet Gaard Ass, hvis Parter efter Delingen til Adskillelse have
faaet Navne, den ene efter en Eier af Navn Håkon, den anden deraf, at den
var Biskopsgods.
399,3. Nordhagen. Kaldes salmalcarstugua.
400. Kløvstad. Udt. Mø ff sta. — i Klæfstadum DN. VI 178,
1340. Kløffstad 1669. Kløfstad 1723 (anføres da tidligere at have
ligget under Biskopaasen og var endnu skyldsat derunder).
Skriftformen fra 1340 viser, at den opr. Form maa være Kleppsstaðir,
hvori Iste Led er Kleppr, et gammelt Mandsnavn, der findes brugt paa
Island (allerede meget tidlig, Landn. 49), men i Norge alene kjendes fra endel
Stedsnavne. Det, vi have her, forekommer ialt 10 Gange i forskjellige Dele
af Landet (nu skr. Kløvstad, Kløfstad, Klefstad, Klepstad).
401. Trættengen. Udt. trættænga. — Trettenngh 1604.74.
Thretteng 1616. Tretteng 1669. Treteng 1723.
* JPræteng, afpræta f., Trætte, Tvist, jfr. GN. 71.
402. Havik. Udt. havik. — Hafwika (Akk.; søndre) DN. I
398, 1395. i Hafwikom (østre) DN. VI 495, 1437. Hauig 1669.
Havig 1723.7a.
Navnet Havik findes foruden her paa adskillige andre Steder, i Onsø, i
Norderhov, i Sigdal, i Kinn og i Vemundvik. Kun i Onsø og her fiudes det
nævnt i MA. Paa første Sted skrives Ha da vik (Bd. I S. 320), en Form,
der afviger saa stærkt fra de ovfr. for nærværende Gaard anførte, at Navnene
maa formodes at være af forskjellig Oprindelse. Hafvik, som denne Gaard
synes at have hedet, maa være sms. med et Ord h a f. Med Hensyn til
Betydningen vover jeg kun at antyde som Gisning, at vi her kunde have li af
i den fra Folkesproget kjendte Betydning: Hank, Haandtag, hvormed noget
løftes (af liefja, løfte), og at Oidets Anvendelse i Navnet Hafvik kunde
bero paa, at man havde sammenlignet Vikens Strandlinie med et saadant
Haandtags Bøining
403. Ødegaarden. Udt. ø galen.
404—406. Freng søndre, mellem og nordre. Udt. froénq. —
Frøængh DN. I 567, 1442. Ffrenghen 1520. Freng OE. 115. Frenng
St. 124. Freng 1578. Frenningh, Frenngh 1604.7a,74. Freng 1669.
Freng, Fræng (3 Gaarde, de to kaldte søndre og nordre) 1723.
Efter Navnets Form i 1442 skulde det være sms. og Nutidsformen
sammendraget, hvad der i sig selv synes rimeligt. Frø æng kunde svare til
opr. Fræveng, af Adj. frær (frjór), frugtbar. Flere Gaardnavne i Landet
ere sikkert eller sandsynlig sms. med dette Ord, se Bd. I 8. 37. Bd. II S. 100.
Paa samme Maade kunde vel ogsaa Gaardnavnet Frengeu i Skjørn S. i Bjugn
forklares; dette bliver dog noget tvivlsomt derved, at Navnet efter AB. 126 s.,
hvor det skrives F r enge r i Nom., skulde være oprindeligt Fjordnavn.
Isaa-fald maa det vel antages sms. med angr m. (Indl. S. 42, jfr. «Norske
Fjordnavne» i Festskriftet til Prof. Unger 1897 S. 75). Endnu mindre synes
Forklaringen at passe til andre i Lyd nærstaaende Navne, som Frang GN. 130 i
Stange (i Frongum paa fl. St. i MA.), Frengen, Fjeld i Ljørdalen i Tryssil,
ogFrengsendi i et Grændsedokument fra 13de Aarh. i NgL. II 489 (jfr.
Fringzskogr sammesteds 491), hvor Freng r maa være Navn paa en
Indsø (se NgL. V 798). — At tage Navnet for en sammendraget Form af
det i Bomedal GN. 17 forekommende Frenning gaar vel ikke an, naar der
skrives Frøæng 1442.
407. Korsviken. Udt. MWsviJca. — Korßuigen 1669.
Kors-vigen 1723.74.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
