Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. BINGS AKER
II
Navnet forekommer oftere, hyppigst i Nordland. Kan maaske tildels
have sin Grund i, at et Kors har været reist i Nærheden som Seilmærke, se
Indl. S. 62 under kr o ss. Dette kan ikke være Tilfældet her; maaske er
Gaarden kaldet efter et Veiskille; Veien til Brøttum Kirke tager lier op fra
Strandveien langs Mjøsen.
408. I)æli. Udt. dæli. — Kaldes 1669 og 1723 Lille
Solberg. Va.
Da Navnet Dæli ikke forekommer lier i ældre Tid, maa det vel være
indkommet temmelig nylig ved Opkaldelse istedetfor det tidligere Navn
Solberg (rettere Solbjør, se GN. 423). Om Navnet se forøvrigt GN. 7.
409. Brekke. Udt. brække. — i Brekko DN. IV 713, 1473.
Brecke St. 121. Breche 1669. Bræche 1723.Va.
Brekka f., Bakken (Indl. S. 45)
410. Hundskjøl. Udt. humisjøl — a Hwnskylli DN. V 333,
1411. Hundhrskiall DN. VIII 410, 1468. i Hundzskywlom,
Hund-skyl DN. IV 713, 1473. Hundskøll 1520. Hundskiell 1578. 1593.
1604. Vi. 1616. Hundscbioll 1669. Hundschiold 1723.
2det Led synes ikke at kunne være andet end skjól n., Skjul, Ly, og
Iste Led Dyrenavnet hun dr. Man kunde gjette, at Navnet (H u n d s s kj ó 1
eller Hundaskjól) var sat paa Gaarden i dens første Tid som Øgenavn,
fordi den blot havde daarlige, i Hast opførte Huse, og siden var blevet
hængende ved den, som det ikke sjelden er gaaet med Øgenavne.
411. 412. Mælum nordre og søndre. Udt. mcélómm. — a
Medalheime DN. VII 356, 1411. a Mædhaleime DN. III 503, 1429.
a Medaleme DN. XII 169, 1435. a Mædhalleime DN. I 578, 1446.
Mælem 1520. Medeleym HC. Mellum St. 124. Melum 1578. Mellum
1593. 1604.Va,Vi. Mellumb 1669. Mælum nordre og søndre 1723.
Meðaleimr, sms. med li ei mr, Mellemgaarden.
413. Tokstad. Udt. Wkksta. — Toxte 1520. Togstadt 1578.
1593. Togsta 1604.Va. Togstad 1669. 1723 (med Afset Engeslet).
* Tókastaðir eller Tókustaðir, jfr. GN. 135.
414. Afset. Udt. äffset. — Afsætr AB. 104. Affj3et (dengang
3 Ødegaarde, som laa under Alm og Tokstad) 1669. Afset, Engeslet
under Tokstad 1723.
Se GN. 355.
415. 416. Alm nedre og øvre. Udt. ælm. — a Alme DN.
VI 495, 1437. DN. XII 178, 1443. (store, lille) DN. I 578, 1446.
Alm 1520. St. 121.1578. AImb 1604.Vi,Vi- Alm, Amb 1669. Nedre
og Øvre Alm 1723.
A 1 m r m., Trænavnet Alm brugt som Gaardnavn.
417. Robin sborg. Kaldes ö’lasvéhaugen.
Her begynder han g r at udtales med hørligt g, ligesom nordover i
Gudbrandsdalen, medens det længere syd lyder Hau.
418. Rodsborg. Kaldes eriksvéa.
419. Gunnerliøgste. Udt. gunnerhøkkste-
Af Mandsnavnet Gunnar og Hogster, Hugst (oldn. liøgstr), lier i
Betydning af Sted, hvor Skoven er borthugget. Ordet angives i Oldn. og i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
