Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
HEDEMARKEN
brugelige danske Herregaardsnavne; saaledes blev Ellin i Onsø til ElliDgaard,
Foss paa Eker til Fossesholm, Holum ovenfor Mandal til Holmegaard, Lunde
i Yanse til Lundegaard osv. I de fleste Tilfælde have disse formentlige
Forbedringer af Navnene ikke slaaet igjennem; det nye Navn har ikke i Længden
holdt sig i alm. Brug; Gaarden har beholdt sit gamle Navn i Tale og tildels
faaet det igjen ogsaa i Skrift. Det her omhandlede Navn hører til
Undtagelserne i denne Henseende. — Gaarden ligger, ligesom de følgende til og
med GN. 32, paa den store 0 i Mjøsen, som i MA. skrives Øy in helga,
den hellige 0, nu skr. Helgeøen, men i daglig Tale blot kaldet Øia (kaldes
«Øen» allerede af JN. 307).
2. Kval. Udt. kvät. — Huall 1578. 1669. Hvall 1723.Va.
* Hváll, Sideform af hóll m., se Indl. S. 56 under det sidste Ord.
3. Haavaalsrud med Kamperud. Udt. håvålsu. Tcamprú. —
Hoffuertzrudt 1578. Hoffuelsrud 1669. Hovelsrud 1723.Va. 2)
Komperudt 1578. Kamperud 1669. 1723. Va.
’) * Hå var ð s ru ð, af Mandsnavnet Haavard (Hávarðr).
2) * Kamparuð, vel af Mandsnavnet Ka mp i, der findes paa Østlandet
i MA. (RB. 474. DN. IV 431. V 148. XIII 31), maaske som saadant opstaaet
af dets hyppige Brug som Tilnavn (K. Rygh S. 34). Kamperud findes ogsaa
i Rødenes og i Urskog, Kampestad i Flesberg. I andre Tilfælde, hvor
Kamper Led i Stedsnavne, ligger det nærmere at tænke paa Kamp m. i Betydning
af Kuppelsten, Graasten, eller paa «Kampen», brngb som Fjeldnavn.
i. Tien. Udt. vVen. — Viienn 1578. Wien 1669. 1723.Vi.
* Viðin, sms. af viðr m., Skov (Indl. S. 85) og vin. Muligt dog, at
Iste Led kunde være Adj. víðr, vid.
5. Kjelsrud. Udt. Jgce’llsrú. — Kieldtzrud 1669. Kielsrud
1723. Va.
* K e t i 1 s r u ð, af Mandsnavnet Ketil (Ketil 1).
6. Eik med Myre. Udt. eik. — Eegh 1578. Eeg 1669.
1723.Vi- 2) Mvre 1669. Myr 1723.1/i.
’) * Eik f., Trænavnet brugt som Gaardnavn.
2) * Mýrar, Flt. af mýrr f., Myr.
7. Røste. Udt. røsste. — Sollien 1669. 1723.Vi.
Røste er sandsynlig det i Indl. S. 72 under ruðstaðr omtalte
ruð-stoð, Rydningsplads, der nu tildels udtales saaledes i endel Oplandsbygder.
Forholdet mellem dette Navn og det i ældre Jordebøger anførte Sollien er
udentvivl at opfatte saaledes, at det første er det oprindelige, og det sidste
opkommet ved et Forsøg paa at sætte et formentlig smukkere Navn istedet.
8. Raknerud. Udt. rdkknerú. — Raehnerud 1669.
Rakne-rud 1723. Vi.
* R a k n a r u 8. Samme Navn i Trøgstad, i Vestby og i Gran ; herhen
hører vel ogsaa Rakneberg i Ytre Holmedal (Rakn ab er g BK. 26 a),
Rakne-haugen, en bekjendt Gravhaug i Ullensaker, og Racknebo, Gaard i Bohuslen,
ved Uddevalla. Iste Led synes at maatte være et Hankjønsord R a k n i.
Dette Ord kjendes fra det gamle Skaldesprog som et af dets Navne paa
Sø-konger; men dette er uanvendeligt her. Maaske har Rakn i engang været
Mandsnavn; dertil findes dog nok intet Spor ellers.
9. Grimsrud. Udt. gremmsrú. — Grimsrud 1578. Grimßrud
1669. Grimsrud 1723.Va.
* Grímsruð, af Mandsnavnet Grim (Grimr).
9,2. Aasen. Udt. asen. — Aaßen 1669. Aasen 1723.Vi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
