Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•2. NES
49
9. 3. Sebak. Udt. sé’baM.
Navnet er neppe synderlig gammelt; maaske et Imperativnavn (Indl.
S. 19), dannet i Skriftsprogform, med Betydning: se tilbage!
10. Maurud. Udt. maurú. — Maurudt 1578. Mourud 1669.
1723.72.
Er mulig samme Navn som Mørud GN. 297 i Furnes, der i ældre Tid
skrives Mourud. Med større Sikkerhed kan sammenlignes Mauset GN. 218 i
Furnes (forekommer ogsaa i Bolsø og i Surendalen); desuden findes der i
Stavanger Amt nogle med Mau- begyndende Navne, Maudal i Bjerkreim og i
Fossan og Mauland i Time og i Hetland. Forklaringen er usikker. Intet af
de anførte Navne kjendes i middelaldersk Form. Der synes tildels at være
Grund til at forudsætte et Elvenavn i 1ste Led, uden at det er muligt
nærmere at bestemme dette Elvenavns Form. Ellers kan i nogle Tilfælde
tænkes paa maur r m., Myre og paa Plantenavnet maöra f. (galium boreale),
en Farveplante, hvorefter adskillige Gaarde ere benævnte.
10,4. Enger. Udt. cénger.
Her vist Opkaldelsesnavn.
11. Trosterud. Udt. trässtrü. — Trosterud 1669. 1723.74.
To Forklaringer ere mulige, af Fuglenavnet Jrostr, Trost, brugt som
Mandsnavn, eller direkte af Fuglenavnet. Den første har ved et Navn paa
-ruð maaske mest for sig. Þrqstr forekommer som Mandsnavn paa Island
i Landnamstiden (Landn. 160. 238. 269) og maa følgelig have været brugt
ogsaa i Norge. — Trosterud findes ellers i Rødenes, i Aas og i Østre Aker;
Trastad i Kvæfjord kan ogsaa rimelig forklares af Mandsnavnet
(Þrastar-staöir), jfr. ogsaa Vinger GN. 52.
12. Fjeld. Udt. fjell. — Field 1669. 1723.7*.
* Fjall n. (Indl. S. 49), efter Beliggenheden under Helgeøens største
Høide.
13. Stavang. Udt. sled vang. — Skoffuenn 1578. Skaffuen
1669. Schavang 1723.V2.
De ældste bevarede Skriftformer tyde bestemt paa, at -ang ikke er den
oprindelige Endelse her. Jeg tror derfor at kunne erindre om Gaardnavnet
Skaveren (udt. Skavaren) i Osen i Østerdalen (Aamot Herred). Dette Navn
maa betyde: Skavejernet, og skrive sig fra, at Gaarden ligger ved et langt,
noget krummet og spidst udløbende Nes i Ossjøen, som man efter dets Form
har sammenlignet med et saadant Jern. Efter dette Exempel synes det mig
muligt, at nærværende Navns opr. Form kunde være Skafandi, skavende,
med samme Betydning som Skaveren i Osen, og at det kunde sigte til det
Nes, med en i lang Runding indskaaren Bugt paa Nordsiden, hvormed
Helgeøen ender i V. her i Nærheden. Skafandi har været Gaardnavn i Gjerpen
(RB. 25); det skal der endnu være bevaret som Navn paa et Jorde paa
Fossum, udt. Skavann (Skavænn).
14. Horn. Udt. hønn,. — Hornn 1669. Horn 1723.7a.
* Horn n., i Betydning af fremspringende Hjørne (Indl. S. 57); efter det
ved No. 13 omtalte Nes.
15. Tiken og Skrædderstuen. Udt. vi’Jca. sJcræ’dderstugua.
16. Svennerud. Udt. svcennerú. — Sueinaruð DN. II 258,
1353. Suennerudh 1578. Suennerud 1669. Svennerud 1723.7i.
Sveinaruð, antagelig af et Mandsnavn S vei ni, se Ringsaker GN. 245.
17. 18. Sund nedre og ovre. Udt. sunn. — Sund 1578.
Neder og Øffuer Sund 1669. Sund nedre og øvre 1723.7»,V».
Rygh. Gaardnavne III.
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
