Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
HEDEMARKEN
sætning med hof maa det ansees for utvivlsomt, at dette Ul linn, som efter
de Forbindelser, hvori man har det, gaar meget langt tilbage i Tiden, er et
gammelt Gudenavn. Dermed stemmer ogsaa, at Flertallet af de Steder, som
have dermed sms. Navne, ere gamle Kirkesteder; Kirker lagdes jo i den
förste kristelige Tid gjerne paa Steder, hvor Hedendommens Guder før havde
været dyrkede. Guden Ullinn kjendes ikke ellers; det bliver ganske
usikkert, om han er Ullr under en anden Form eller en forskjellig Guddom.
37. Nes Ivlokkergaard. — Som hørende derunder opføres 1723
Lunde Engeslet.
38. 39. Skjelve vestre og østre. Udt. sj&tve. — i Skialfuo
(østre) DN. V 356, 1415. Skelffthe 1520. Skielffue 1578. 1604.
Vi,Vi- Schielfue 1669. Sielve vestre og østre 1723.
Skj alfa f. Findes ogsaa som Gaardnavn i Stange, GN. 57 (i Skæalfuo
1414, DN. III 450) og paa Inderøen (i Skialfu 1336, DN. V 96, nu i bestemt
Form Skjelven). I Flt., Skjelver, haves det i Fet og i Grue; paa det første
af disse Steder lader det dog til, at Navnet opr. har været Entalsord (se Bd.
II S. 228). Stammen Skj alf- træfies desuden i nogle andre norske
Stedsnavne, som Skjalfaland, nu Skjæveland, paa et Far Steder i Stavanger
Amt, og Skjærnavnet Skjelva i Tjøtta og i Flakstad. I flere Tilfælde,
saaledes her, maa eller kan Navnet opr. være Elvenavn («den skjælvende»); men
denne Forklaring passer ikke overalt.
38,2. Frydenlund. Udt. frý’nnlunn.
40. 41. By vestre og østre. Udt. bý. — Byy DN. I 703, 1493.
By 1520. (mellem) HC. Bye 1578. 1604.Vi,Vi- 1669. Søndre og
Nordre Bye 1723.
Býr m., Gaarden.
41. 2. Lilleslaatten. Kaldes slatten, Dat. stå’tta.
Se Indl. S. 76 under sláttr.
42. Balstad. Udt. ballsta. — Ballæstader (Akk.) DN. III 205,
1346. Ballestadt 1520. HC. St. 120. 1578. Ballestaa 1593.
Ballestad 1604.Vi- Ballestad OC.2 255. 1669. Baldstad 1723.
* Ballastaðir, afet Mandsnavn Bal li, der findes i MA. i Danmark
og maaske er det samme, som paa svenske Runestene udtrykkes med Bali
(O. Nielsen S. 10. Lundgren S. 21). I Norge kan det alene paavises som
Tilnavn (K. Rygh S. 3); men flere Gaardnavne synes dannede af det, saaledes
Balstad i Tingvold (af Ballastadom AB. 69), i Selbu, i Leksviken og i
Lødingen, samt Ballestad i Lyngdal. Ved flere af disse Navne kan der dog
være Tvivl, om de ikke komme af Baldi (se Bd. II S. 131), af Baldrekr
(hvoraf efter AB. 96 Balstad i Buksnes) eller af Bolli, der nu tildels som
Iste Led i Gaardnavne har faaet Formen Ball- (se Thj. VSS. 1891 S. 163).
43. Holstad. Udt. hfrlsta. — a Hoolstadum, Brev fra 1403 i
Schønings Reise. Holstadt 1520. 1578. Hoellsta 1604.Vi- Holstad
1669. 1723.
Havde man alene havt dette Navn i sin nuv. Form, vilde det have
været rimeligt at antage det udgaaet fra Hugleik sstaði r, af Mandsnavnet
Hngleikr; der kunde vel ogsaa have været Spørgsmaal om Mandsnavnene
Herjulfr og Hergils. Den anførte Form fra 1403 udelukker dog disse
Forklaringer, men kunde maaske forenes med Oprindelse af HolmsstaSir,
af Mandsnavnet Holm r, der var temmelig almindeligt i Norge i MA. (kjendt
ogsaa fra Sverige, Lundgren S. 106) og endnu bruges paa Østlandet (jfr. Bd. I
S. 190). Det maa vel bemærkes, at Schøning ikke altid er paalidelig i Læs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
