Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
HEDEMARKEN
Mulig Austdal r, Øst-Dalen. Denne Forklaring er dog ikke fuldt
sikker; der behøver ikke at have været nogen t-Lyd i Navnet, da d alene ved
Paavirkning af s kunde forhærdes til t.
51. Gaalaas. Udt. galås. — a Gwlassom DN. III 624, 1462.
Gullehuß (!) 1520. Galløeß 1578. Gollaas 1593. 1604.Vi- Golaas
1616. Gaalaas 1669. 1723.
Efter den anførte Form fra 1462 skulde Navnet have lydt G u 1 á s s, den
gule Aas; Vokalen i Iste Stavelse kunde isaafald nok ved Assimilation være
bleven til å (Indl. S. 22). Det maa dog bemærkes, at vi have et andet
Gaalaas paa Hedemarken (Furnes GN. 281), der i en meget gammel Kilde (DN. I
13, 1234) skrives Gardáss. Det bliver et Spørgsmaal, om ikke ogsaa Navnet
her er af samme Oprindelse; Udtalen af rd som tykt 1 kunde nok være
indtraadt saa tidlig som i 2den Halvdel af 15de Aarh., og Skriftformen i 1462
være en ubehændig Gjengivelse af en Udtale lig den nuv. — GarÖáss kan
sammenstilles med det paa et Par Steder nordenfjelds (Meldalen, Selbu)
forekommende Garðberg, nu Garberg; hvilken Betydning garðr (Indl. S.
51) kan have i disse Navne, skjønnes forøvrigt ikke.
51,2. Karlstad. Udt. Tcdllsta.
Nyere, temmelig hyppigt Navn, af Mandsnavnet Karl.
52. Kiiatterud. Udt. knatterü. — Knatterud 1604.Vi. 1616.
1669. 1723.
* Knattarruð eller ICnattaruð, se Ringsaker GN. 237,2.
53. Eng-er. Udt. ænger. — i Æinggiom DN. V 308, 1403.
i Engiom DN. V 334, 1411 (paa begge Steder nævnt østeste Gaard).
Engom HC. Ennger 1604.Vi. Enger 1669. 1723.
Engjar, Flt. af eng f., Eng.
54. Due-Enger. Udt. diCænger. — Duffue Enngh 1604.Vá.
Du Enger 1669. Duenger 1723.
En Part af Enger, som har faaet Særnavn efter en Mand med Tilnavn
dúfa (Duen; jfr. K. Rygh S. 12), eller efter selve Fuglen.
55. Sørlien. Udt. sø"lia.
56. Bukalrud. Udt. bú’kœUrú. — Buekerud 1578. Bukolrud
OC.s 262. Boekullrud 1604.Vi. Buchalrud, Buckelrud 1616.
Bochold-rud 1669. Bokaldrud 1723.
* Búkarlsruð, af búkarl, se Ringsaker GN. 272.
57. Raanebæk. Udt. ranåbækk. — Rønnebech 1669.
Rønne-bek 1723. Vs.
Udtaleformen er klarlig Ligedannelsesform (Indl. S. 23) og maa udgaa
fra en gammel Form Ranabekkr. Iste Led deri kan være r a n i m., Snude,
Tryne, i nyere Sprog og vel allerede i Oldn. brugt i overført Betydning:
Pynt, Spids, fremragende Klippe (Aasen). Ordet findes i den her
forekommende Form ogsaa i enkelte andre Stedsnavne f. Ex. Gaardnavnet Raanaa
paa Lesjeskogen. Paa det gamle Mandsnavn Rani (Hr an i) synes der ikke
at være Grund til at tænke i dette vist temmelig unge Navn.
58. Hellestad. Kaldes sTcau. — Hællistadr (Akk.) DN. XI 34,
1342 (usikkert, om denne Gaard menes). Hellestad 1616. 1669.
1723. Vi.
Skriftnavnet findes ogsaa, oftest skr. Helstad, i Eidsvold (Bd. II S. 377),
i Vang (GN. 176; skr. Hellistadir DN. I 13, 1234), i Hof i Solør (GN. 14),
i Øvre Rendalen, i Lunde (skr. i Hællistadhum RB. 10) og i Stranden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
