Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•2. NES
59
kan Navnene Hils tad, Hillestad, Hildestad lige godt komme af Kvindenavnet
Hildr eller Mandsnavnet Hildulfr, eller komme bevislig af et af dem.
92. Huse. Udt. huse. — Huße St. 119. Huse 1578. Huße
1604.Vi. Huuße 1669. Huuse 1723.
* Hüsar f., Plt. af hús n. (Indl. S. 57).
92.3. Heiberg. Udt. hei’bcér.
Hvis Navnet er gammelt, maa 1ste Led være heiðr f. (Indl. S. 53).
92.4. Bruvold. Udt. brü’vøll
93. Skjerven. Udt. sjérven. — a Skiærfmi DN. VIII 159,
1349. Skierffuenn 1578. Sierffue 1669. Schierve 1723.7a.
S ker fin, sms. med vin. 1ste Led maa være det i Folkesproget nu
brugte Skarv n., der betyder nøgen Fjeldgrund og utvivlsomt er gammelt
Ord, eftersom mange gamle Stedsnavne ere dannede deraf (blandt disse kan
mærkes Elvenavnet Skjerva og Fjeldnavne som Hallingskarvet, Storskarven).
Sproglig forskjelligt, men ens i Nutidens Form, er det Skjerve, som vi have
i Løiten GN. 198 og Romedal GN. 41. Skerfin findes paa fl. St., mest
nordentjelds, nu tildels udt. Skjerve.
94. Tveiter. Udt. tveiter. — Tueytom HC. Tueder 1578.
Thuedter 1616. Tuetter 1669. Tvetter 1723.72.
* Þveitar, Flt. af þveit f., se Indl. S. 83.
95. Berger. Udt. b&rjer. — Berghe 1604.74. Berger 1616.
1669. 1723.
* Bergar f., Flt. af berg n. (Indl. S. 43).
96. Penningrud. Udt. pænningrii. — Penningsrud 1616.
Pendingrud 1669. 1723.74.
Maa være Penningsruð, af penning r eller peningr m. i
Betydning af en liden Mynt Sigter maaske til, at Gaarden i sin første Tid har
svaret det beskedne Beløb af en Penning i Landskyld.
97. Hjeltjelt. Udt. jcéltjælt. — Hielckieldt 1593. Hieldkiell
1604.7a. Hieldkielt 1616. Hieltkielt 1669. Hielkielt 1723.
Jeg kan ikke forklare dette besynderlige Navn. 1ste Led kunde være
hjalt n., Tverstykke paa et Sværdhaandtag, eller Mandsnavnet Hjalti, eller
Folkenavnet Hj altr (Hjaltlænding). Med Hensyn til 2det Led, som alle de
ældre Former lade begynde med k, kunde sammenlignes Kjeltaasen (udt. med
lukt e), Sæternavn i Vang (GN. 176,2), for hvilket der dog heller ikke er
nogen rimelig Forklaring at finde. -elt er tildels nu Udtaleform for holt
som 2det Led ; derpaa synes ikke at kunne tænkes her, da j i dette Led
isaa-fald vanskelig kunde forklares.
97,3. »Jevne. Udt. jcémne.
* Jafna f., se Ringsaker GN. 180,2.
98. Ile. Udt. Vie. — Ille øde paa Askeskogen DN. IV 844,
1570. Ile St. 120. 128. Iiile 1604.7a. Ille 1669. Ile 1723.
Navnet findes foruden her i Ullensaker, i Nes Rom., i Øier og i Vikedal.
Maa hænge sammen med ila f. (Indl. S. 59), men kan mulig udgaa fra en
Hankjønsform af dette Ord, hvorpaa gamle Skriftformer ved flere af disse
Navne tyde (a Ila, i 11 æ, i lie ved Gaarden i Ullensaker; i lie, Ilæ, Yla
ved den i Nes; i lille ved den i Øier; II, 111 i Jordebøger fra 1520—1600
ved den i Vikedal), ligesom ogsaa det sms. Ilabekkr ved Gaarde i
Rakkestad og i Høland.’ Se Bd. I S. 105. II S. 183. 309. 337.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
