Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
HEDEMARKEN
98.2. Kirke-Ile. Udt. Tçærtyle.
Gaarden har formodentlig sit Navn af, at den engang har været Kirkegods.
98.3. Kjenli. Udt. kænrM.
Ligger ovenfor et Tjern. 11Ö som sidste Led bliver undertiden i
Udtalen afkortet saaledes som her, jfr. Indl. S. 65.
99. Øvern. Kaldes bakken. — Offuerumb 1616. Øffueren
1669. Øfren 1723. V8.
Skriftnavnet skulde efter dets nuv. Form opr. have lydt Ofrin, sms.
med vin og vistnok betydende Øvregaarden eller den liøitliggende Gaard;
men dets Rigtighed bliver tvivlsom, da det ikke længere bruges og saaledes
ikke kan kontrolleres gjennem Udtalen. Maaske gammelt Opkaldelsesnavn
efter en Gaard Ofrin (Ovren), f. Ex. den i Faaberg eller V. Gausdal.
100. Tolerud. Udt. tóló. — Þordærrud DN. I 235, 1345.
Thorrudt 1616. Touderud (!) 1669. Tourud 1723Mi.
Þórðarruö, af Mandsnavnet Þórðr, nu mest lydende Tor. Vokalen
i sidste Stavelse i Udtalen forandret ved Assimilation (Indl. S. 22).
100. 2. Skjoldknap. Udt. sjøKllknapp. — Schiolknap 1616.
Schiølknap 1669 (var da Engeslet under Bjørnstad GN. 79).
Maa være gammelt Navn og have lvdt Skjald knappr eller
Skjaldar-k nap pr, af skjoldr m. (Gen. skjaldar), Skjold. Betydningen maa være :
Skjoldbule (det runde, ophøiede Beslag midt paa Skjoldet), og som Gaardnavn
maa det sigte til en Høide af Form som en saadan.
101. Steinsby. Udt. stei’nsby.
Vel Opkaldelsesnavn.
102. Haavaalsrud. Udt. havålsü.
Se GN. 3.
103. Skalmerud. Udt. skœlmerú eller sjeehnerú (det sidste
vel det rigtige). — Scholmerudt 1616. Schalmerud 1669. 1723.Vi.
* Skalma.ruð (S ka 1 m a r r u ð ?). Iste Led, sk alm f., brugtes og
bruges fremdeles i forskjellige Anvendelser om noget tvedelt, kløftet,
tve-grenet, saaledes om Bælgplanters Frøhus, om Muslinger med tvedelt Skal, om
Benene i et Par Buxer osv. Ordet kan derfor i Stedsnavne sigte til en Kløft
eller Forgrening; dog kan derhos mærkes, at s kal mi findes brugt som
Mandstilnavn, maaske med Betydniug: den skrævende (K. Rygh S. 55).
Udtalen Skjelm- istedetfor Sk alm- findes, foruden i flere af Ordet dannede
Stedsnavne, i Bygdemaal ogsaa i Fællesordet Skalm, Skolm, tvedelt Frøbælg,
der tildels har Formen Skjelm og lignehde Former (se Aasen under Skolm).
Jfr. Bd. II S. 131. 309 og Grue GN. 71.
103, 2. Bratlien. Udt. brattlia.
103, 3. Evenrud. Udt. evenrú.
103.4. Doknes. Udt. dakknés.
Udentvivl opkaldet efter GN. 52 i Eidsvold.
103.5. Hog’da. Udt. hø’gda.
104. Grautlien. Udt. grautlia. — i Grotlidhonnæ (øvre østre)
DN. XII 184, 1449. Grøttlien 1669. Grøtlien 1723.74.
1ste Led findes ogsaa i endel andre Stedsnavne, som Grautaaen i Grue
og i Bruvik, Grautaasen paa Eker, Grautsjøen i Brandval, Grauttjern i Urskog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
