Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
HEDEMARKEN
114. Dæli. Udt. dcéli. — i Delline DN. II 689, 1486. Dellin
1669.
* Dqlin, Dalgaarden, sms. af dalr og vin, jfr. Ringsaker GN. 7.
115—117. Aske østre, nordre og mellem. Udt. asshe. —
Aske 1520. HG. DN. IV 844, 1570. 1578. Aschie 1593. Aske 1604.
Vi,Vi)Vi. Asche østre, vestre og mellem 1723.
Yel A sk ar, Flt. af Trænavnet as kr, altsaa samme Navn som
Herreds-navnet Asker ved Kristiania.
115,2. Pladsen. Udt. plassen.
116,2. Rognhaugen. Udt. ranghauen.
Af Trænavuet Rogn.
118. 119. Sterud østre og nordre. Udt. sté’rú.— a
Stæinæ-l’of ne (nedre) DN. V 397, 1425. Stensrof, Stbenrof DN. I 636 f.,
1466. Steinroff (østre) DN. III 651, 1471. Steenroff (østre) DN. I
652, 1473. Steenrof DN. I 703, 1493. Her stod i MA. en Kirke,
hvis Sogn nævnes paa følgende Steder: Stæinærofs, Stæinrofs s. DN.
VIII 201 f., 1357. Steinerof s. DN. V 356, 1415. Steirolf (!) s. DN.
I 465, 1415. Stenrokss Fjerding DN. III 750, 1506. — Steinroff
(øvre) HG. Steennroff 1578. Stiennerud 1593. Stenerog JN. 308.
Stenrød OC.2 255. Stiennrudt 1604.Vi,Vi,Va- Sterud 1616. 1669.
Steeruud (3 Gaarde) 1723.
St ein ar o f eller S t e in r o f, sms. af s t ei nn m., Sten, og r o f n., Brud,
af rjúfa, bryde. Efter den Maade, hvorpaa dette Verbum brugtes i Oldn.,
er det ikke rimeligt i denne Sms. at lægge samme Betydning som i vort
«Stenbrud» (Sted, hvor man udbryder Sten); i denne Mening vilde man have
brugt et Ord, dannet af brjóta. Derimod kan Navnet betyde en Aabning i
Sten eller mellem Stene ; det kan f. Ex. sigte til en Revne eller Kløft i
Fjeldgrund. Navnet findes oftere i Nordland (Alstahaug, Nesne, Borge, Sortland),
skrevet Steiro, men nu paa de fleste Steder udt. Steira (Gaarden i Borge
skrives af Steinrofue AB. 96). — Her er ro f i senere Tids Udtale
for-vexlet med det paa Østlandet saa alm. ruð.
120. 121. Gjestvang øvre og nedre. Udt. jæsstvang. —■ a
Gestwanghe DN. V 356, 1415. Gestwang DN. III 750, 1506.
Gest-uongh, Gestuangh DN. III 759, 1510. Gestvang 1520. St. 120.
Giest-ung, Giestuang 1578. Giestuangh 1604.Vi,Vi- Giestwang 1669.
Giest-vang øvre og nedre 1723.
Efter den anførte Form fra 1415 skulde Navnet have lydt som nu,
Gestvan gr; det findes ikke andensteds. Forklaringen uvis. I Forbindelse
med van gr (Indl. S. 84) synes det ikke meget rimeligt at antage 1ste Led
enten for Fællesordet gestr, Gjæst, eller l’or det ligelydende Mandenavn.
Større Mulighed turde der kanske være for, at 1ste Led kunde indeholde et
Elvenavn, som rimeligvis er Tilfældet med Gjester i Sørum (Bd. II S. 247) og
Gjestrum i V. Toten. Et Elvenavn, som der her kunde tænkes paa, er Gøyst,
af gøysa, sætte i stærk Fart, som eudnn bruges i Tinn (jfr. det med dette
Elvenavn sms. Gæysdal i DN. I 480, 1420).
122. Bøvolden. Udt. iø’vøU’n. — Bouoldt 1604.V*. Bewoldt
1616. Beuold 1669.
1ste Led kan ikke være bær, Gaard, da dette Ord paa Hedemarken før,
som nu, havde Formen býr. Hvad det i Virkeligheden er, lader sig ikke
sige, naar man ikke har ældre Former til Hjælp.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
