Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. F (JUNES
73
DN. I 404, 1397 (paat. Skeldungæberg). Skillingbergh DN. II 620,
1458. Skelingbierg 1520. Skylungebergh HG. Skillingbergh 1578.
1593. Skiellunberg OC.2 270’. Skiellingbergh 1604.7Í.
Schilling-berig 1669. Schillingberg 1723.
S kj q 1 d un gab er g. Iste Led, skj q I d u nga r, Flt., kan sikkert ikke
her være Navnet paa den saaledes kaldte, sagnberømte danske Kongeæt. Det
turde derimod være muligt, at Ordet i dette Tilfælde var Egennavn paa en
Række Bergknatter. Til Støtte derfor kan nævnes, at Rækker af Skjær ikke
sjelden have Flertalsnavne paa -ungar eller -ingar. Det kan ogsaa erindres,
at skjold u n g r efter Snorra-Edda II 489 har været Navn paa en Fugl;
denne skal efter Vigfussons Ordbog være anas tadorna, en Fugl, som efter
Collett (i Christiania Videnskabsselskabs Forh. 1868 S. 176) Høst og Vaar ikke
sjelden forekommer, endog flokkevis, i de større Søer i Indlandet, saaledes i
Mjøsen. Andre Stedsnavne, der kunde synes at indeholde dette Ord, ere
snarere at udlede af Mandsnavnet Skjtjldulfr, f. Ex. Skjøllungstad i S.
Undal, skr. Schioldungstad i 17de Aarh., jfr. ogsaa Løiten GN. 7. Derimod
have vi virkelig samme Ord, usms., i Skjellungen i N. Land (i Skioldungum
DN. I 498, 1424).
241. 5. Roterud. Udt. ro’trú.
Se Ringsaker GN. 17.
242. Lundby. Udt. lýKim~by, U’nnby. — Lundbye med
Løff-setter Ødegaard 1669. Lyndbye med Løfsæter 1723.Vå-
* Lundarbýr, hvori Iste Led er Gen. af lun dr m. (Indl. S. 66); ret
alm. Navn paa Østlandet (nu tildels ogsaa i Formerne Lundeby og Lunderby).
243. Øksenset. Udt. ý’Tckset. —- Øxesett, Oxesetter DN. X
239, 1509 (trykt efter Afskrift fra 17de Aarh.). Øxensett 1578.
Øxennsetter 1593. Øxensetter 1604.72- Øxsenset 1669. Øxenset
1723.
* Yxnusetr eller Yxnarsetr?, af et Elvenavn Yxna eller Yxn,
dannet af yxn m. Flt. eller n. Flt., Oxer. Bruges endnu om en Tverelv til
Glommen i Elverum, hvorefter Øksna Jernbanestation har faaet Navn (opg.
udt. dels med Enstavelses-, dels med Tostavelsestone), og i Yxnenne findes
i DN. XV 94 (1488) om en Elv i Ringsaker. Det maa engang have været ret
almindeligt, da der gives ikke faa Gaardnavne, som maa antages at udgaa
fra det. Her er en Elv.
244. Finnerud. Udt. piimerü. — Pynnerodh DN. II 620,
1458. Pinderud 1604.74. Pinnerud 1616. Pinderud 1669. 1723.
* Pinnaruð, maaske af Tilnavnet pin ni (K. Rygh S. 49), der vel er
samme Ord som p i n n i, Pind, Stift, Brod. Lignende Navne har man i
Pinne-rød i Borge og i Pinnestad i Lardal (gaaet ind under Præstegaarden).
245. Rjørnerud. Udt. Ijø’nnrü. — Biørnerud 1616. 1723.7t-
* Bjarnarruð eller Bjarnaruð, af et af Mandsnavnene Björn eller
Bjarni.
245,2. Helium. Udt. hæ"Hómm.
Er vel Dat. Flt. af hella f. (Indl. S. 65, jfr. 15), eller mulig
Opkal-delsesnavn.
246. Gjerlu. Udt. jatlü. — Gierloff 1616. Gierloug 1669.
1723.7a.
Navnet gjenfindes i samme Form i Løiten (GN. 32), Det synes rimeligt,
at man ogsaa har det i Gjerla i Stokke og i Gjerlaa i Aurland. Kun paa
sidste Sted kjendes det i middelaldersk Form, skr. i Gæirlaam BK. 47 a.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
