Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
HEDEMARKEN
228. Sørlunden. Udt. sølunn.
229. Langtbort. Udt. la’ngfbolt. — Langtborte 1669. 1723.Vs.
230. Hovdedalen. Udt. halvdalen.
Vel kaldet saa, fordi det engang har hørt til GN. 210.
231. Putteu. Udt. pú’iien.
Se Ringsaker GN. 497; kaldet efter et lidet Tjern.
232. 233. Høsbjør østre og vestre. Udt. høssbjør. — a
Hosbiærgum DN. V 133, 1344. Huossbierig 1520. Hußberg 1578.
1593. Høstbergh 1604. Va,Vi- Høestberg 1616. Høstbiør 1669. (2
Gaarde) 1723.
* HQsshjQrg, eller i Flt. Hossbjargir, hvori 2det Led er bjqrg f.
(Indl. S. 43) og Iste Adj. h o s s, graa; betyder altsaa: Graafjeldet. Navnet
sigter til den høie Kolle, nu kaldet Høsbjørkampen, hvorunder Gaarden ligger.
I senere Tid ved Misforstaaelse skr. Høstbjør.
232,2. Svartsveen. Udt. svaltsvéa.
234. Lier. Udt.. lier. — Lver 1520. Lider 1593. Liider
1604. Vi. Lier 1669. 1723.
* Líðir, Flt. af lið (hlíð) f., Li.
235. Tørud. Udt. tøKrü. — Þuridarud DN. II 233, 1347.
Tørrerudt 1578. 1593. Torrud 1604. Va. Thørrud 1616. Torud 1669.
Tørud 1723.
Þuríðarruð, af Kvindenavnet Þuríðr, jfr. Ringsaker GN. 167.
236. 237. Mørkved store og lille. Udt. møKrlcvé. — a
Myrk-uidi DN. V 133, 1344. i Myrkvidi DN. II 233, 1347. a Myrkuidhe
DN. I 517, 1428. Mørkaatt (!) 1520. Marckuedt 1593. Mørkhued,
Mørkuedt 1604.Vi,1/*. Morchued, Mørchued 1669. Mørchtved og
Lille M. 1723.
* Myrkviðr, den mørke Skov. Gaardnavn ogsaa i Askim, i Beitstaden,
i Grong og i Bodø, tidligere desuden i Leksviken. Mørkve paa Vossestranden
er snarere Myr kvin, sms. med vin.
238. 239. Stokset. Udt. stäMset. — af Stoksætrom RB.
267. Stocksedt 1593. Stocksett 1604. x/4. Stochßet 1669. Stokset
1723.
Stokksetrar f., Flt. Andet Led setr (Indl. S. 74); det förste kan
være s t o k k r m., hvis Betydning i Stedsnavne, som omtalt i Indl. S. 79,
oftest vanskelig lader sig bestemme. Da her er Elv, kunde 1ste Led vel
opfattes som Elvenavn ; dette Elvenavn kan, som erindret paa anførte Sted,
foruden af s t o k k r ogsaa nok forklares af s 10 k k v a, springe, hoppe. GN. 239
har i længere Tid ligget under Ajer GN. 311; skal derfor ogsaa tildels kaldes
Ajer-Ødegaarden.
240. Hellerud. Udt. hœ’Uerú. — Hillerud 1669. Hellerud
1723.Va.
Vel Helluruð, af hella f., fladt Berg (Indl. S. 55).
241. Skjellungberg. Udt. sjéllömmbør. — Skialdunghæberg
DN. I 158, 1327. Skioldungaberg DN. I 208, 1339 (paat.).
Skiæld-ungæbærg DN. I 211, 1340 (paat. Skeldunggabergh). Skioldungæberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
