Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
HEDEMARKEN
264. Mæhim. Udt. mcélömm. — a Medalæimi DN. I 285,
1360. a Medalæimi DN. II 311, 1367. Melim 1520. Melum 1578.
1604. Vi. Mellumb 1669. Mellum 1723.
* Meðaleimr, Mellemgaarden, sms. med heimr. Ved at
sammenholde de to anførte Breve fra 14de Aarh. ser man, at Gaarden da har været
Præstegaard for Præsten á Furnes i, — formodentlig ansat ved den
nærliggende Kirke paa Deglum.
265—267. Jesnes øyre, nedre og- søndre. Udt. jessnes. —
Jæsnes (øvre) DN. II 228, 1346. Jesznes HG. Jeßneß St. 125.
Jessnes 1578. 1593. Jesnes OC.2 285. Jeßnnes 1604.Vi,Vi,Vi- Jeßnes
1669. Jesnes øvre, nedre og søndre 1723.
Om første Led kunde det tænkes, at det havde Sammenhæng med det i
Bd. II S. 334 omtalte gamle Bygdenavn Jessum (Jasseimr, Jesseimr) i
Ullensaker. Andre Forklaringer, som ellers kunde være mulige, kunne ikke
forenes med Formen Jæsnes saa tidlig som i 1346.
268. Tetten. Udt. vætten. — Wettene HC. Wetten 1593.
Vettenn 1604. Vi. Wetten 1669. 1723.
Samme Navn er aabenbart Vetti i Aardal i Sogn og Vetten-Ødegaarden
GN. 56 i Stange. Navne af samme Stamme kan man have i Yattedal og
Vatterøen i Tysnes, Vattetveit i Ulvik, Yattøen i Ulstein, Vatterud i Sørum
(Bd. Il S. 247), jfr. ogsaa Vattarfjorðr paa Island og det ved dennes
Udløb liggende Vattarnes (Kålund, Hist. topogr. Beskr. I 536. 537). I et
enkelt Tilfælde (de to Navne i Tysnes) skriver Vatt- sig sikkert fra et
Elve-navn ; mulig er dette Tilfældet ogsaa her.
269. Tiker. Udt. viker. — Wiiger St. 125. 1578. Wicher
OC.2 254. Wiiger 1604.Va. 1669. 1723.
* Vikar, Flt. af vik f., Vik; ligger indenfor en Vik af Furnesfjorden.
Flertalsformen Vikar synes forudsat ved de yngre Former som brugt i den
senere MA. istedetfor den ældre V ikr.
270. Skarderud. Udt. ska tu. — Scharderud 1669.
Skarde-rud 1723.Vå.
* S k a r ð a r u ð, antagelig af det gamle Mandsnavn S k a r ö i snarere end
af Fællesordet skarð (Indl. S. 75). Skarði findes en enkelt Gang i Norge
(DN. XIII 2. 3), forøvrigt kun kjendt fraSkarði vikingr i Jomsvikingeslaget
og ellers fra Danmark, allerede fra en Runeindskrift (O. Nielsen S. 84); ogsaa
brugt som Tilnavn, om en Mand med Hareskaar (K. Rygh S. 55).
270,2. Høgvold. Udt. høgvøU.
271. Sanderud. Udt. sdnjvyru.
Her sandsynlig Opkaldelsesnavn.
272. 273. Deglum store og lille. Udt. degtómm. — Nævnes
i MA. i Anledning af den Kirke, som stod her: Dæighalæims s. DN.
I 197, 1337. Dæigulæims s. DN. I 411, 1399. Jfr. Deigleis (!) Fjerding
DN. X 239, 1509 (trykt efter Afskrift fra 17de Aarh.). — Deglim
1578. Deiglinn 1593. Deglem JN. 13. Stoer og Lille Deglem 1604.
Vi,Va. Deiglumb 1669. Deglum og Lille Deiglum 1723.
* Deigaleimr?, sms. med heimr. Intet lignende Navn kjendes i
Norge; mulig beslægtet med deigr, blød.
274. Bjørke. Udt. IjøWke. — Byrcke 1520. Biørcke 1578.
Biercke 1593. Birke 1604. Vi. Bierche 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
