Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
HEDEMARKEN
hvis Grund en Kirke stod, samt derigjennem Sognenavn. Paa Hedemarken
findes det i ældre Tid brugt saaledes ogsaa om Romedal Præstegaard.
10.2. Hovin-Ødegaarden. Udt. haveøgalen.
Ligger i Furnes Herred og maa have sit Navn efter GN. 250 der.
11. Yidarshof. Udt. ví’rsú. — Wirishaugh HC. Wiersøgh
1578. VirsoJN. 311. Wiirßoug 1604.Vi- Wirßoug 1669. Wirdsoug
1723.
* Viðarshof, hvilken Form af Navnet er gjenoptaget af en Eier i den
seneste Tid. Naar sidste Led er hof, Tempel, ligger det meget nær at antage,
at første er Gudenavnet Viðarr (VI ð ar r?). Er dette rigtigt, have vi her
det eneste i Stedsnavne levnede Spor til denne Guds Dyrkelse. Man vil dog
maaske finde det lidt paafaldende, at denne lidet fremtrædende Guddom
skulde have havt egne Templer, og der er nok Mulighed for en anden
Forklaring. Denne Gaard og den nærliggende Torshov kunne opr. have været
eu samlet Gaard af Navn Hof, hvis farter ved Deling fik Særnavne efter
Eiere af Navn V i ð a r r og 1? ó r i r; afÞórishof kunde j o den anden Gaards
nuv. Navneform være fremkommet lige saa godt som af JÞórshof. Yiðarr
var et meget alm. Mandsnavn i Norge i MA. (jfr. det danske Withær hos
O. Nielsen S. 108). Et Exempel paa, at Parter af en Gaard af Navn Hof
efter Delingen have faaet Navne, sms. med -h o f, have vi andensteds paa
Hedemarken, se GN. 34 i Løiten.
12. Torshov. Udt. tarrsú. — Torseg 1520. Torsogh 1578.
1593. Torßoug 1604. Vi- 1669. Torshoug 1723.
* Þórshof, Torstemplet, jfr. dog, hvad der er sagt under det
foregaaende No.
12.3. Asplien. Udt. dssplia.
13. Ry. Udt. rý. — Ryg (Akk.) RB. 308. Røeg Reg. 190,
1464. Riug 1520. Ruig 1578. Ring 1593. OC.2 253. 1604.Vi. 1616.
1669. Rye 1723.
Er vistnok det Rj lik r (Hrj úkr) m., som man har i flere andre
Gaardnavne: Ruken i Trøgstad, Ruk i Skiptvet, Ryk i Vaale og i Brastad S. i
Bohuslen (RB. 371), samt en nu forsvunden Gaard i Kraakstad (Bd. II S. 49).
Maa være det Ord Ruk, som nu bruges om en liden Ståk af Kornbaand.
14. Kai. Udt. lcai {ai Diftong). — Kade HC. Kai 1669. Kay
1723. Va.
Maa være af samme Udspring som Kai i Frogn (Bd. II S. 81, skr. i
Kadhe RB. 117. 134 og Kad i Akk. RB. 285) og en nu ukjendt Gaard
Kadh paa Toten, nævnt i AB. 1021. Synes at maatte være et Intetkjønsord
Kað, som vi her have i Dativform, og hvis Betydning er ukjendt. Mulig
beslægtede ere Koia i Asker og nogle nordenfjeldske Navne: Koen i
Inderoen (udt. Koa med Enstavelsestone, altsaa Hunkjønsord, skr. a f Kodhi AB.
8); Kosberg i Rennebu og i Singsaas (udt. med lukt o, skr. Kodzberg AB.
50. 46); Kaaberg i Sparbuen, skr. Kodaberg AB. 15.
15. 16. 11 uhr ed store og lille. Udt. hubbrú. — Hudbrej
1520. Hubrett 1578. Hudbredt 1593. 1604. Vi,Vi. Hoebredt 1616.
Hubred 1669. Huubred store og lille 1723.
* Húðbreið, sms. med húð f., en Hud. Navnet beror vel paa en
Sammenligning af Jordveien med en udbredt Hud og kan jevnføres med det
meget almindelige Stedsnavn Skjaldbreiö (bred som et Skjold), der mest
i I Udgaven feilagtigt trykt K o d h.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
