Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
HEDEMARKEN
Da denne Gaard maa antages engang at have været samlet med No. 21
under et nu ukjendt Fællesnavn, kunde man vente ogsaa her at finde et
Personnavn i 1ste Led. Der gives dog neppe noget saadant, som passer efter
Lyden. Forledet kunde nok være lei r r m., Ler; men isaafald vilde vel ei
have holdt sig i Udtalen her. Der kunde tænkes paa Liðarhús, af 11 Ö f.,
Li; men ogsaa derimod kan gjøres en Indvending: at deraf vel nu maatte
være blevet i (som i Lirhus paa Voss), ikke é, i 1ste Stavelse.
23. Gaitteberg. Udt. gvCtih&r. — Gutteberig 1520. Guttebergh
HG. Guttebergh 1593. 1604. Vi. Gutteberig 1669.
Enten Gautaberg, af Mandsnavnet Gaute (Gauti), jl’r. Guthns i
Yaaler Sml. (Bd. I S. 365) og Gutvik i Leka (af Gautwikom AB. 84), —
eller snarere Guttaberg, af et gammelt Mandsnavn Gutti, antagelig
Kjæle-form af Guthormr eller af et med Gant- begyndende Navn. Gutti
forekommer af og til i Norge i MA. (DN. I 123. II 155. IV 251. 350. V 93. RB.
252); kjendes ogsaa fra Sverige (Lundgren S. 83). Jfr. Gutterud i Sigdal og
i Brunlanes.
24. 25. Ingeberg lille og store. Udt. ingl&r. — Engeberig
1520. Ingeberrigh 1578. Enngebergh 1604. Vi- Ingeberrig 1669.
Lille og Store Ingeberg 1723.7a,Vi.
* Ingaberg eller Inguberg, af Mandsnavnet Ingi eller Kvindenavnet
Inga. Jfr. Ringsaker GN. 170.
25. 2. Vestvoldsveen. Udt. væ ssvøLlsvéa.
26. Kveberg. Udt. Jcvefbb&r. — Hweberg 1520. Hueberrigk
1578. Hueberg 1593. Huebergh 1604. Vi. Hueberrig 1669.
Hve-berg 1723.
Navnet findes paa to Steder til, i Grue GN. 48 og i Lille Elvedalen
GN. 12, paa første Sted udt. vøbbær, paa sidste Sted kvåbbårr
(Enstavelses-tone paa begge Steder). Disse Gaarde skrives, ligesom her, Hveberg i 16de
Aarh. (Gaarden i Grue rigtignok Kuæbergh i RB. 457; men at dette er
urigtigt, viser allerede den nuv. Udtale). Huæøy i RB. 459 (Solør) er vel
af samme Stamme. Jeg kan intet oplyse om Oprindelse og Betydning.
27. 28. Flakstad vestre og østre. Udt. flaMsta. —■
Flage-stadt 1520. Flachestadt (nordre) HC. Flagstadt 1578. Flagstaa
1593. Flagsta 1604.Vi,Vi- Flagstad 1669. Flagstad vestre og østre
1723.
De ældste Skriftformer tyde paa en anden Oprindelse her end ved
Flakstad i Nes Rom. (Bd. II S. 341), der opr. har havt t istedetfor k og
sandsynlig har lydt F la ta r s t að i r. Vi have endnu en Elv Flaga eller Fløga i
Vaaler i Solør (skal udtales med Enstavelsestone), og af det samme Elvenavn
kan ogsaa Flagestad paa Lesje og Flage paa Voss forklares. Har man ogsaa
her dette Elvenavn, kan den opr. Form have været Flagarstaðir. Man
kan ogsaa tænke paa samme Oprindelse som ved Flakestad i Vaaler Sml.
(Bd. I S. 361).
29—31. Imeslund store, østre og vestre. Udt. e
mmÆs-lunn. — Ymslundt 1520. Imißlund St. 124. Imislund 1578.
Immiß-lund 1604.Vi,Vi,Vi- 1669. Imislund, Emeslund (3 Gaarde) 1723.
* Imislundr. 1ste Led synes at være Adj. ýmiss, der nu i en Del
af Landet lyder «iruis» og tildels skrives saaledes allerede i norske
Haandskrifter fra MA. Adskillige norske Stedsnavne synes at have sin Oprindelse
af dette Ord. Efter sin Betydning: afvexlende, foranderlig, snart saa og snart
saa, egnede det sig til at bruges i Navne paa Steder med stærkt vexlende
Naturforhold, f. Ex. paa Elve, hvis Vandmasse kunde forøges og falde stærkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
