Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. VANG
87
og pludselig. Der gives ogsaa ialfald én Elv i Landet, som lader til at have
et af dette Ord dannet Navn, Imsa i Ringebu og Storelvedalen (udt. med lukt
i og Enstavelsestone ’). Forøvrigt ere disse Navne vist at opfatte noget
forskjellig paa de Steder, hvor de findes, og ere ikke alle udgaaede fra Elvenavn.
32. Yennkvern. Udt. vcévynjkvævyn,. — Huinnequern St. 124.
Huennequerner 1578. Huernquern 1593. Hueenquern 1604.7*. 1669.
W end Qværn 1723.
* Hvinnkvern, af hvinn m., en Rapser. Som bekjendt, havde man
i gamle Dage ikke stor Tillid til Mølleres Ærlighed. Jfr. Hvinnkjóss i
Skedsmo (Bd. II S. 266).
33. Narmo. Udt. nSrmb. — Nærmoo 1520. Narmo 1578.
1593. Narmou 1604. Vi. Naremou 1669. Narmoe 1723.
Kan ialfald være Narfamór, af Mandsnavnet Narve (Narfi), jfr.
Ringsaker GN. 36 og 160.
34. Dalseng. Udt. dalsæng. — Dalseng 1578. 1593.
Dallß-enngh 1604.7a. Dalßeng 1669. Dals Eng 1723.
* Dalseng, se Ringsaker GN. 76.
35. Huse. Udt. huse. — Huße 1604.7*. Huuße 1669. Huuse
1723.
* Húsar f., Flt, af hús n. (Indl. S. 57).
35. 1. Bokalsveen. Udt. bö’Jcallsvéa (ogsaa, maaske rettere,
opgivet bü’Jcall-).
Se Ringsaker GN. 272 og Nes GN. 56.
36. Busterud. Udt. bú’sstrú. — Bosterudt HC. Busterudt
1578. 1593. 1604.72. Busterud 1669. 1723.
Kunde tænkes at være Burstarruð, af burst, bust f., Tagryggen
paa et Hus. Maatte da have Navn efter en Høide, som man havde
sammenlignet med en Tagryg; «Busta» findes virkelig ogsaa som Fjeldnavn.
Forklaringen er dog meget tvivlsom, bl. a. fordi Navnet findes ret ofte, og fordi
Busterød i Bamle 1421 skrives Bostor ud (DN. V 380), ligesom her i 16de
Aarh. skrives Bosterudt. Fra Meningens Side vilde det her være tiltalende
at tænke paa de hos Aasen anførte Plantenavne Bostegras og Gullboste, men
disse kunne ikke paavises i Oldn.
37. Gjørsli. Udt. jøtsll — Giordzlid 1616. Giørslie 1669.
1723.7*.
Sandsynlig GyrÖsliÖ, af Mandsnavnet Gyrðr, der nu lyder Jur eller
Jul, hvor det endnu bruges.
38. Lier. Udt. lier. — Lyer 1593. Lier 1669. 1723.7*.
* Líðir, Flt. af 11Ö (hliö) f., Li.
39. 40. Skjeset østre og vestre. Udt. sjce’sset. —
Skeds-zetther HC. Skedsetter St. 126. Skiesetter 1578. 1593. Skießetter
1604.7i. Sehießet 1669. Schiset 1723.
Kan være Skeiössetr eller Skeiðasetr, af skeiö n., hvorom se
Indl. S. 75. Ski ðasetr, af Mandsnavnet Skiði, havde neppe kunnet give
1 I Elvenavnet Imsa paa Snaasen er ms opkommet ved Omsætning af s m,
formodentlig først i Sammensætningen Imsdalen; dette fremgaar af Formen Ysmodalr i AB.
9. 10 og deraf, at Søen, hvorfra Elven kommer, endnu heder Ismenningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
