Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. VANG
99
182. Kurud. Udt. lcú’rú.
Dette Navn, der er temmelig almindeligt paa Østlandet, er neppe
nogensteds at forklare af kýr, Ko. Paa to Steder, i Borge og i Oppegaard Sogn
i Nesodden, kan som opr. Form paavises, paa det ene Sted Kúbaldaruð,
paa det andet Kúðaruð (Bd. I S. 272. II S. 93); paa et tredie Sted, i
Vaaler Sml. (Bd. I S. 361), er den antagelig Kúluruð, af kúla f., der
betyder Bule, Hævelse og findes som Fjeldnavn; det har desuden været brugt
som Mandstilnavn (vel med Betydning: den pukkelryggede, jfr. Bd. I S. 50.
62). I andre Tilfælde turde Navnet igjen være af forskjelligt Udspring.
Mulig er det tildels at sammenstille med Kure i Rygge (Bd. I S. 341), Kurset
i Ørskog og Kurstad i Vaale og i Lardal, hvilke Navne ikke hidtil ere
forklarede.
183. Skattuin. Udt. skättömm. — Scatheim DN. I 12, 1234.
Her stod Kirke i MA.; Skattæims sokn nævnes DN. III 256, 1361.
V 597, 1460. — Skatteim, Skattim HC. Skattem 1593.
1604.Vi-Schattumb 1669. Skattuin 1723.
Skatteimr, sms. med heimr. Samme Navn i Høland, i 0. Toten og
i Gran, og til samme Stamme maa henføres Skettin i Skedsmo og en nu
forsvunden Gaard af samme Navn i Rakkestad (Bd. I S. 126). Af de nu
kjendte Betydninger af s katt r m., Skat, synes ingen at passe her, og nogen
auden Stamme ved jeg ikke at paavise.
184. 0. Udt. o. — a Oo DN. III 211, 1348. a O, til 0 DN.
VIII 159, 1349. a 0 DN. III 256, 1361. i Giislæ Oo RB. 213. i
mykla Oo RB. 236. i Oo DN. III 576, 1448. Ow 1578. Ouff 1593.
1604.Vi. Oug 1669. 1723.
O f., Sideform af å, Elv (Indl. S. 41). Som Gaardnavn i denne Form
ogsaa i Aker, i Gran og i Ramnes. Den Elv, hvortil Navnet sigter, er Egnens
søndenfor Gaarden løbende Hovedelv, Svartelven.
185. Kvæka. Udt. hvcéka. — Quecke 1616. Queche 1669.
Quæche søndre og nordre 1723.Vi,Vi-
Mulig kan tænkes paa Stammen Hvik-, der kan paavises i et Par
Steds-navne, Hveker i Vaaler Sml. og Vekato i Ullensaker (Bd. I S. 364. II S.
328). Lydlig minde disse Navne om oldn. hvika, der, ligesom tildels endnu
kvika, bruges om ustø, usikker Bevægelse, især undvigende, tilbagevigende,
og i deraf afledede Betydninger. Det lader sig dog vanskelig forklare,
hvorledes et saadant Ord kunde komme til Anvendelse i Stedsnavne. Hvis her
er opr. K v-, kunde Navnet til 1ste Led have Kvika f., Kvikgræs (triticum
repens). — Kvæka er sandsynlig sms. med vin; som det følgende vil vise,
ere vi her paa Overgangen til den Del af Hedemarken, hvori Navne sms. med
vin nu alm. udtales med Endelsen -a, medens de længere nordover alm. have
-en eller -e, -i.
186. 187. Hol vestre og ostre. Udt. hol. — a Hoole DN. V
597, 1460. Hoell 1578. 1604.7a,Vi. 1669. Hoel (2 Gaarde) 1723.
Ho 11 m. (Indl. S. 56).
188. Oplius. Udt. opphús. — Ophus 1520. Vphuß 1578.
Ophus 1604.72. Ophuus 1669. 1723.
* Upphús eller i Flt. Upphüsar, se GN. 476 i Ringsaker. Maaske
opr. en Part af O.
189. Farmen. Udt. farmen. — a Farmini IV 119, 1318. a
Ffarmena DN. V 690, 1492. Farmenn 1578. Farmen 1593. 1604.
Vi. 1669. Farmen med Farmen Engeslet 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
