Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5. LØITEN
109
41. Haugen. Udt. hauen. — Hogenn 1578. Hougen 1593.
1604. Vs. Hougen 1669. 1723.
* Han grin n, bestemt Form af hau gr (Indl. S. 53).
41,2. Haugsæteren. Udt. hø’kksætra.
42—44. Kroksti nedre, Øde-Kroksti og Grimskroksti. Udt.
kråkksti (Grims-Kr. kaldes nu tø’mmtkråkksti). — Kroesty 1520.
Krogstie St. 128 b. Krogstije 1578. Krogstj 1604.Vs,Vi,Vi- 1669.
Krogstie 1723 (3 Gaarde, den ene kaldet Øde-Kr.).
Se Ringsaker GN. 13, 3.
44,2. Tømte-Husum. Udt. tø’mmthiisömm.
Husum er Dat. Flt. af Hus (jfr. Indl. S. 15).
45. Røne. Udt. røne. — Ronæ DN. VIII 416, 1472. Røne
1520. Rønne St. 128 b. Rønie 1578. Røinne 1593. Rønne 1616.
1669. 1723.Vi-
Sandsynlig Røyni n., Sted bevoxet med Rogn, afledet af raun f., jfr.
Indl. S. 31. Der mærkes tildels i denne Del af Hedemarken Tilbøielighed til
at ombytte Diftongerne med Enkeltvokaler, som alm. sker i Nabolandskabet
Østerdalen. Navnet findes i samme Form paa fl. St. i dette Amt, i Romedal
GN. 15, i Stange GN. 53 og 112 og i Nordre Odalen GN. 24; i Hof GN. 32
har det beholdt Diftongen i Udtalen. Ved Gaarden i Romedal kan der dog
være Tvivl, om den opr. Form har været ganske den samme, efter de
nærmere Oplysninger, som gives der.
46. Stafseng. Udt. staffsæng eller stakksæng. — Staffzengh
DN. XII 221, 1489. Staffzeng 1520. Staffsenng St. 127 b.
Staffz-eng 1578. Staffßenngh 1604.Vs. Stafseng 1669. Stafs Eng 1723.
* Stafseng; kan komme direkte af Fællesordet stafr (Indl. S. 78),
eller ogsaa kan Gaarden engang have ligget under en af de Gaarde af Navnet
Stafr, som findes i Nabobygderne, og have faaet sit Navn deraf, f s i
Udtalen gaaet over til ks, jfr. Indl. S. 22.
47. Trætteberg. Udt. trcepper. —■ Þrættoberg i et i Schønings
Reise anført Brev fra 1380. Thretteberrigh St. 127 b. Trettebergk
1578. 1604. Vi. Tretberig 1669. Tretteberg 1723.
Þrætuberg; om Meningen af Iste Led, Gen. af þ r æ t a f., Trætte, se
Ringsaker GN. 71, og om Oprindelsen til den nuv. Udtale med -pp- Indl.
S. 22.
48. Igulstad. Udt. iguMa. — Iwlstadt 1520. Iggulstad 1593.
Igulstad OC.2 276. 1604.Vi-’ Ingulstad 1616. Igulstad 1669. 1723.
* ígulsstaðir, af Mandsnavnet I g u 11, se Vang GN. 87.
49. 50. Kvæstad og Kvæstad ode. Kaldes stóWkvæsta og
ø"kvæsta. — Quedstadt 1520. Ødequedestedt HC. Questad St. 127.
Questadt 1578. Ødequedestad JN. 270. Questa, Ødequesta 1604.
Vi,Vi. Questad, Øddequestad 1669. Qvæstad, Øde Qvæstad 1723.
Maaske Kvæðustaöir, af et Elvenavn Kvæða, der vel, saavidt vides,
ikke er bevaret nogensteds nu, uden mulig i Kvæaaen, Kildeelv til
Flakstad-elven i Vang, men maa ligge til Grund ogsaa for adskillige andre
Gaardnavne, som Kvæstad i Suldal og i Ullensvang og Kvestad i Eidanger og i
Hægebostad (men ikke Kvestad i Aas, se Bd. Il S. 55). Elven maatte da
være den vestenfor Gaarden løbende Bæk. K v æ ð a kunde være dannet af
k v e ð a, kvæde, synge; det vilde da blive ligetydigt med et andet, endnu paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
