Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
HEDEMARKEN
Gaarden maa antages tilligemed det nærliggende Halstenshov (GN. 53)
engang at have udgjort en samlet Gaard af Navn Hof. Da vil da synes
rimeligt, at ogsaa Morthov, ligesom den anden Part, er benævnt efter en
Person, en tidligere Eier. Noget gammelt Personnavn, som ligner Mort,
findes dog ikke uden Marteinn; men det synes vanskeligt at forklare
Lyd-overgangen fra Marteinshof til Morthov. Samme Vanskelighed ved
Morterud i N. Odalen og i V. Toten, hvor man ogsaa helst tænker paa et
Personnavn. Maaske af det i MA. ofte brugte Tilnavn murtr, der ialfald paa
Island ogsaa findes i Formen mur ti (K. Rygh S. 46). Forklares paa Island
at betyde en liden, kortvoxen Person.
35. Kaldsveen. Udt. kællsvéa.
Kommer vel af Adj. kald, kold (jfr. Navne som Kaldaaker).
36. Bergseng-. Udt. l&lsæng. — Berseng 1520. 1578.
Berß-enngh 1604.7a. Berßeng 1669. Bers Eng 1723.
Navnet skriver sig maaske fra, at Jordveien engang har ligget som Eng
under Berge GN. 39.
37. Imset. Udt. immset. — Imæsætr DN. V 198, 1370. VII
328. 330, 1383. Imesetr DN. V 268, 1395. Imisætr DN. VI 417,
1412. Ymesætther DN. VII 537, 1518. Innesetter (!) 1520. Imsett
1578. Imbßett 1604. Vi- Imbset 1669. Imset 1723.
Ved Navnets Bedømmelse kommer det an paa, hvilken Vokal 1ste Leds
Endestavelse opr. har havt. Dette afgjøres ikke ved de foreliggende Former
fra MA. Muligt er baade Imissetr, af samme Oprindelse som GN. 29 i
Vang, og Í muset r. En Stamme im- forekommer i adskillige Stedsnavne,
tildels under Forhold, hvor der kan tænkes paa et Elvenavn, men ogsaa
ellers, f. Ex. Imøen i Bindalen. Et Elvenavn Im eller Ima kan formodes i
dette Led baade her og f. Ex. i Imeland i Aamli og i Imenes i Landvig.
37. 2. Lillehagen. Kaldes hagajöle.
37,5. Hagen. Kaldes hä’gäbaklcen.
38. Spangen. Udt. spanßija. — Spanghena DN. I 568, 1442.
Sponghen 1520. Spangenn 1578. Spanngen 1604.7i. Spandien
1669. Spangen 1723.
* Spangin?, sms. af vin og spong f. Dette Ord, der forekommer i
flere Stedsnavne, f. Ex. GN. 62 i Stange og det bekjendte Spangereid ved
Lindesnes, synes opr. at have betegnet en smal Strimmel, der strækker sig
over en Flade, helst en saadan Strimmel, som danner Forbindelse mellem to
ellers adskilte bredere Gjenstande (derfor brugt f. Ex. om en Klop og om en
Isbro med aabent Vand paa begge Sider).
39. Berge. Udt. b&rje. — Berghe 1593. Berrig
1604.Vi-Berghe 1616. Berger 1669. 1723.
* Bergi, Dat. af berg n. (Indl. S. 43). Efter de ældste Skriftformer
kan det neppe have havt Flertalsformen Ber g ar, som forudsat ved den i
senere Tid brugte Skrivemaade Berger.
40. Torshov. Udt. talsú. — Taasshaagh DN. IV 719, 1475.
Torshoff 1529. Torsogh 1578. Thorßough 1604. Vi- Tbordsoug 1616.
Torßoug 1669. Torsoug med Sylleset Engeslet 1723.
* Þórshof, Torstemplet. Af Brevet fra 1475 sees, at 1ste Stavelse
allerede da har været udtalt med aaben Vokal. — Det 1723 nævnte
Underbrug Sylleset maa være Seljusetr, af Trænavnet selja.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
