Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
HEDEMARKEN
188,3. Ekredaleii. Udt. eker dalen.
Af Ekra f., se GN. 125.
188,7. Baardsengen. Udt. balsænga.
189. Tobæk. Udt. to’bækk.
190. Nybruget. Udt. ný’brúJce.
191. Troinnes. Udt.trø’mmnes.—Trumneß St. 125.
Tremmenes 1578. Thrømnes 1593. Trømnes 1604. Va. Trømbneß 1669.
Trømnes 1723.
Jeg kjender intet lignende Navn og kan ikke oplyse noget om
Oprindelsen. Efter Sammensætningen med nes kunde gjettes paa, at 1ste Led
indeholder et Elvenavn (Prima?).
192. Holen østre. Udt. hó’len. — Hoelen 1669. 1723.Vi.
Jfr. GN. 69 og 100.
193. Vemstad. Udt. vcémmsta. — Wemestadt 1520.
Wenne-stadt (I) 1578. Wemmestad 1593. Wemmesta 1604.Vi-
Wenne-stad (!) 1616. Wembstad 1669. Wemstad 1723.
* V é mun d ar s t a ð i r, af Mandsnavnet Vémundr, jfr. Nes GN. 23.
194. Færgen. Udt. fä’rjen.—Ferrienl669. Færgien 1723.Vs.
Mau kunde tænke paa det af Aasen fra Hallingdal anførte Fergja f.,
Lag eller Stabel, oplagt til Sammenpresning, eller paa ferja f., Færge, der
som Fællesord paa nogle Steder udtales med a i 1ste Stavelse. Gaardens
Beliggenhed synes ikke at tale for den sidste Forklaring.
195. Enge østre. Udt. æ’nge.— Enghi 1593. 1604. V2. Enger
1669. Enger østre 1723.
* Engjar, Flt. af eng f., Eng, jfr. GN. 81.
196. Berg. Udt. boérj. — i Berghe DN. I 568, 1442. Bergh
DN. VII 498, 1490. Berg 1520. 1578. Berrig 1604.Vi. 1669. 1723.
Berg n. (Indl. S. 43).
196, 1. Nestaj ordet.
Se «Forsvundne Navne».
196. 2. Tønsberg. Udt. tø’nnsbær.
Yel Opkaldelsesnavn; jfr. ovfr. S. 101.
196,6. Bergsyeen. Udt. bærrsvéa.
197. Kjøstad. Udt. Içø’ssta. —- i Kæzstadhum DN. V 497,
1440. Kotstad 1520. Kiødstadt 1578. 1593. Kiødsta 1604.
Vi-Kiødstad 1616. 1669. Kiødtstad 1723.
Kunde være Kettustaðir, af ketta, Hunkat, brugt som Tilnavn, jfr.
Kjettetorp i Borre (Kættujorp RB. 186) og Brugen af det ligetydige køvsa
i Gaard navne (Bd. I S. 134).
198. Skjerve. Udt. sjcérve. — Skerwenne 1520. Skierfue
1578. 1604. Vi. Schierffue 1669. Skierfue 1723.
Den ældste bevarede Form, fra 1520, tyder paa Sammensætning med
vin, Skerfin, som vi have andensteds (se Nes GN. 93). Derimod kan dog
anføres, at Navne paa vin her i Egnen nu ellers oftest udtales med Endel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
