Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
HEDEMARKEN
21. Hagen. Udt. hå’gän. — Hougenn 1604.Vi. Haugen 1669.
1723.
22. 23. Gaustad søndre og nordre. Udt. gau sta. — a
Gauttæ-stadum DN. III 212, 1348. a Gotastadom DN. II 542, 1436.
Gautestad DN. I 737, 1507. Gawtestad DN. VII 537, 1518. Gwdestadt
1520. Gutestadt 1578. Gauttestad 1593. Goutesta 1604. Vi,Vi.
Gudstad 1616. Gutstad 1669. Gudtstad vestre og østre 1723.
* Gautastaðir, af Mandsnavnet Gaute (G au ti, Sideform af Gautr),
endnu brugt paa Vestlandet.
23,2. Stor-Re. Udt. stó’rí.
Opkaldet efter GN. 120 i Stange.
24. 25. Løken østre og vestre. Udt. lø"\a. — Løcken 1520.
Løckenne St. 129 b. Liøckenn 1578. Løckenn OC. 17. 1604.Vi,Vi.
Løcben 1669. Løchen østre og vestre med Kaarefiedstad Engeslet
1723.
* L øyk in, sms. af leikr og vin, se Indl. S. 64 t’. Det 1723 nævnte
Underbrug er GN. 37.
25.2. Løkenkvernen. Udt. Is’k-aJcvæmia.
25.3. Mostu. Udt. mo’stú eller mo’stúa.
Maaske opkaldet efter GN. 188 i Stange.
26. Harstad. Udt. halsta. — a [Herjastadum DN. III 158,
1333. a Harkstaðum DN. III 212, 1348. Harstad DN. IV 764, 1505.
Horistadt 1520. Harrstadt 1578. 1593. Hersta 1604. Vi. Hardstad
1616. Harstad 1669. 1723.
De to anførte Former fra 14de Aarh. vise til forskjellig Oprindelse. Den
første, der dog efter Aftrykket ser ud til at være noget usikker paa Grund
af Skriftens Utydelighed, forudsætter Herastaöir, der maatte forklares af
heri, Hare, som Mandstilnavn; clen sidste maa være Skrivfeil for
Harek-staðum, af Mandsnavnet Haarek (Hárekr). Gaardnavne, dannede dermed,
lyde nu alm. Hårs-, Hors-, Hørs- (jfr. Vang GN. 158), men dog undtagelsesvis
Hars- (Harstveit i Aamli, skr. Harxjtueit DN. XII 187, 1452; jfr. ogsaa
Nes GN. 147).
27. Berg. Udt. bcérj. — Bergh DN. IV 764, 1505. Berrig
1604. Vi. 1669. 1723.
* Berg u. (Indl. S. 43).
27, 1. Multhagen. Udt. multhågän.
Findes ogsaa paa et Par andre Steder i Egnen (Romedal GN. 152,4 og
Stange GN. 28,1). Jeg ved ingen anden Forklaring, end at Multa kunde
være en Sideform af Bærnavnet Molta (Formen med u findes i svenske
Bygdemaal).
28. Slagsvold. Udt. sldhlcsvøll. — Slaxual DN. IV 764, 1505.
Slagsuold 1604. Vi. Slagsuoll 1669. Slagsvold 1723.
Forekommer ogsaa i 0. Toten og om et Sted ovenfor nordre Ende af
Møsvandet i Telemarken. Jfr. de nyere Navne Slagbrenna GN. 452 i
Ringsaker og Slagsveen GN. 143 i Løiten samt Aasnavnene Slagan og Slagaasen i
Østerdalen og Slagsfjeldet i Ringebu. Skulde vi her have Slag n. i en ellers
ukjendt Betydning, ligebetydende med Slaatt (Land, hvorpaa slaaes Hø)?
Slagstad i Suldal, i Gloppen og i Bjarkø maa være at forklare anderledes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
