- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 3. Hedemarkens amt /
133

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

6. ROMEDAL

133

45. Herset. Udt. hæ Iset. — Herreßetter St. 129 b. Herresett
1578. 1593. Herreßedt 1604. Va- Herßet 1616. 1669. Herset 1723.

Se Yang GN. 65.

46. Hammer. Udt. hammar. — Hammer 1616. 1669. 1723.Vt-

* Ham arr m. (Indl. S. 53).

47. Brunstad. Udt. bro’nsta. — Brannstad, Brunstad 1593.
Brunstad 1604. Vi. Brundstad 1616. 1669. Brunstad 1723.

* Brúnsstaðir, af Mandsnavnet Brúnn, der forekommer enkelte
Gange i Norge (Magnus blindes Saga Kap. 9, Hkr. S. 711; DN. Ill 145),
kjendt ogsaa fra Sverige og Danmark (Lundgren S. 38. O. Nielsen S. 15);
deraf adskillige Gaardnavne i Norge.

47.2. Svenby. Udt. svénnþy.

Af Mandsnavnet S v ei ni, se Ringsaker GN. 246; ber dog maaske
Op-kaldelsesnavn.

47, 25. Stromsrud. Udt. strø’mmsrú eller strá’mmsrú.

Mulig er Iste Led et gammelt Mandsnavn. Schøning anfører i sin Reise
Strømer som brugt i Stjørdalen, og Strømme bruges endnu i Østerdalen
(anført derfra allerede 1616); ogsaa fra Danmark liar O. Nielsen det (S. 87).
Det kunde, som Nielsen antyder, være opstaaet ved Omsætning af det gamle
S t y r m i r, som var ret alm. i Norge og paa Island i MA.

48. Brunstadsagen. Udt. bronstasaga.

52. Tingstad. Udt. tingsta. — Tingsta 1604.V*. Thingstad
1616. Tingstad 1669. 1723.

Fra Formens Side er intet i Veien for, at Gaarden kan have hedet
Þingstaðr, Tingstedet (se Indl. S. 76 under staðr). Dens Beliggenhed
i en ÍJdkant af Bygden gjør det dog lidet troligt, at her kan have været
Tingsted, og der bliver derfor Sandsynlighed for, at det gamle Navn har
været ÞengilsstaÖir, af Mandsnavnet Þ en gi 11, der endnu bruges i
Nedenes Amt (Tengel). Þengilsstaðir har ogsaa ellers nu ialfald i Skrift
samme Form som lier. Nærmere om dette Navns Udbredelse og de Former,
det nu har, i Thj. VSS. 1891 S. 230, jfr. Aamot GN. 23.

52, 2. Husesturydningen. Skal kaldes tingstarønningen.

52.3. Botn. Udt. båttn.

52, 4. Hermansrydningeii og Laplokken. Kaldes labben.

Se om Labben Løiten GN. 63.

52. 5. Tingstadengen. Kaldes bjø nnænga.

52,8. Botnsveen. Udt. båttnsvéa.

53. Sigfridstad.

Er vel et nyere Navn, snarere stammende fra Kvindenavnet Sigfrid, der
af Aasen opføres som endnu brugt paa Romerike, end fra Mandsnavnet
Sigfred.

54. Godhavn. Udt. gó’hamn.

Maa efter Navnet opr. have været en Havnegangsstrækning.

55. Stormoen. Udt. sto’rmo’n.

56. Orderbækken. Udt. ølderbælcken.

Af Trænavnet Older (oldn. ol r m.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:33:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/3/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free