Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
HEDEMARKEN
37. Kaare-Fjæstad. Kaldes kro’ kslykka. — Kaare-Fiedstad
anføres 1669 og 1723 som Engeslet under forskjellige Gaarde.
Maa, ligesom det følgende No., være en Part af en Gaard af samme
Navn som GN. 93, eller ogsaa have faaet Navnet, fordi det engang har hørt
under denne Gaard. Benævnt Kaare- efter en Eier engang i Tiden, som har
hedet saa. Kroksløkken opføres 1669 som Engeslet under Bryn og er
formodentlig senere slaaet sammen med Kaare-Fjæstad.
38. Fjæstad Engeslet. — Anføres 1669 og 1723 under
forskjellige Gaarde. Maaske det samme, som St. 130 b kaldes Øde
Fiestad.
Se foregaaende No.
39. Irstad. Udt. tlsta. — i Irastadum DN. V 89, 1334.
Yrikstader DN. I 567, 1442. Ierestadt 1520. Irestadt HC. Ierstadt
1578. Irrestad 1593. Iresta 1604. Vi. Iirstad 1616. -Irstad 1669.
Ihrstad 1723.
Efter Brevet af 1334 Irastaöir. Findes ikke ellers i Norge, medmindre
Yrstad i V. Slidre skulde høre hid (Yr i st a ö i r, Yræstaðir, Yrisstaðir
DN. II 209. IV 445. II 565). Beslægtet mulig det DN. XII 157 anførte Ira
(Nom.; Aardal i Sogn). I Sverige findes baade Ire og Irsta oftere som
Gaard-navu. Om Folkenavnet Ir ar, Folk fra Irland, kan her vel ikke være Tale;
heller ikke kan ved denne Gaard 1ste Led antages at være Elvenavn;
derimod kunde maaske tæukes paa et Mandsnavn I r i, der forekommer paa Island
(Egils saga Kap. 83, S. 309 Jonsson), brugt om eu Mand af udenlandsk (irsk ?)
Herkomst. — Formen Yrikstader i 1442 er mærkelig som Exempel paa
Tilbøieligheden til at indskyde k foran s med efterfølgende Konsonant, i Skrift
endnu mere end i Tale (jfr. GN. 82).
40. Melby. Udt. mællby. — Melby 1520. Meelbve 1578.
Melbye 1604.Vi. 1669. Meelbye med Fiedstad Engeslet 1723.
* Meðalbýr, Mellemgaarden.
41. 43. Skjerve og Skjerve ostre. Udt. sjærve, ø’sssjærve.
— i Skiærfuer (Akk.), a Skiæruum, a Austerskiærfuum DN. III 158,
1333. a Skiærfuum DN. III 211, 1348. til Skærfuar, Skarfuar DN.
II 542, 1436. Skerffher DN. III 622, 1461. Skerwe 1520. Skierffue
1578. Skierffue, Østschierffue 1604. Vi,Va- Scherffue 1669. Skierfve
og Østskierfve 1723.
Ske r f ar; findes ogsaa paa flere andre Steder som Gaardnavn (se Løiten
GN. 198). Synes at maatte være Flt. af et Hunkjønsord skerf, dannet af
Skarv n., nøgen Fjeldgrund, hvorom se Nes GN. 93. — Ental af skerf har
man vel i Geitaskerf i Straud (DN. V 162, 1349), i Skjerva (udt. med
Enstavelsestone) i Jevnaker og i Skjær i Lærdal (Skerffue 1520).
43,2. Jutsæteren. Udt. jutsætra.
Har vel engang tilhørt en dansk Mand (Jute).
42. Huse. Udt. hu se (ogsaa kaldet præ\ssthúse, formodentlig
fordi Gaarden har været Præstebordsgods). —- Huße 1520. St. 129 b.
Huse 1578. Huße 1604. Va- Huuße 1669. Huuse 1723.
* Húsar f., Flt. af hús n., Hus (Indl. S. 11 f.).
44. Snipen. Udt. sni’pen, Dat. sni’pa. — Snipen 1723.Vs.
Hvis Opgaverne om Udtalen ere rigtige, have vi her maaske en ellers
ukjendt Form af Snipp m., Snip, Hjøruestykke, der ofte findes som nyere
Gaardnavn. Jfr. Brandval GN. 1, 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
