Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
HEDEMARKEN
komme af et Fjordnavn Lei ri r (se «Norske Fjordnavne» i Festskriftet til
Prof. Unger 1897 S. 49 f.). Flere Exempler ere anførte i Thj. VSS. 1882 S.
19 Anm. 1, hvor det ogsaa er paavist, at der oftere, som ved det nys
omtalte Navn i Eidanger, i saadanne Tilfælde i MA. findes Former baade med
og liden g eller k. — Auðigsstaðir er vistnok overalt en saadan
Skrift-forvanskning af Auðastaðir (af Mandsnavnet A u ð i) eller af Navne paa
-staðir, dannede af et med Auð- sms. Mandsnavn (Auðgeirr, Au ð gils,
Auðulfr). Sideformer, som bekræfte dette, haves i enkelte Tilfælde; i
Skoger findes skr. baade Audigstadir (RB. 97) og Audestaðir (DN. Ill
370), i Nannestad baade Audigstadir (RB. 424. 425) og Audulstadir
(RB. 219).
82.2. Kaldsveen. Udt. TccCHsvéa.
Se Løiten GN. 35.
83. 86. 87. Ljøstad vestre, østre og mellem. Udt. jø"ssta.
— i Liodastadom (store) RB. 309. Lyødæstadæ DN. I 703, 1493.
Liøustadt 1520. Liodestadt HC. Liøøstadt 1578. Liøstad 1593. JN.
320. Liøsta 1604.Vi,Vi,Vi- Liøstad 1669. (3 Gaarde) 1723 (Mellem
L. der kaldet Øde L.).
Da Navnet i de ældste Kilder skrives med d, kan der ikke tænkes paa
den ellers nær liggende Forklaring af Mandsnavnet Ljótr eller Kvindenavnet
Ljót. Maaske af et Elvenavn Ljóð (opr. Hljóð, den lydende?), hvortil der
findes fleré Spor, f. Ex. i Ljøreggen i Gjerdrum (Bd. II S. 302). Her er
en Bæk.
83.3. Trætmarken. Udt. trcéttmarlca.
Se Ringsaker GN. 71 og Løiten GN. 140.
84. Vingaard. Udt. vtngal.
Ukjendt Betydning.
88. Uthus. Udt. uthus. — i Wthusum RB. 309. i Vdhußenn
Reg. 161, 1378—79. Wdhuß 1520. 1578. Vdhuß St. 129 b.
Vdt-hus 1604. Va. Vdhuuß 1669. Udthuus 1723.
* Uthúsar, Flt.; betyder: Yttergaarden.
89. Svinberg. Udt. svtnnb&r. — Swinaberg RB. 309.
Sunne-bergh (!) St. 130 b. Suinnberg 1593. Suinnebergh 1604.Va.
Suin-berg 1669. Svindberg 1723.
* Svinaber g, Svineberget.
90. Reinsvold. Udt. rei’nsvøU. — i Røvnisvelle DN. III 344,
1384. fore Rønisuælle DN. II 531, 1432. Røniswellæ DN. II 729,
1496. Rinsuoldt 1578. 1593. Reenßuold 1604. x/a. Reenßvold 1669.
Reenswold 1723.
R ø y n i s v o 11 r, Rognelundsvolden, af r øy ni n., Sted bevoxet med
Rogn (Indl. S. 31).
91. Standerliolen. Udt. statpwrhol’n.
Iste Led i dette visselig ikke meget gamle Navn ikke fundet ellers.
Det er vel Standar m., enten i Betydning af Stolpe, Pæl (Aasen), eller i den
hos Ross rigtignok kun fra Øst-Telemarken anførte: «Standkvarter for Kvæg,
hvor det undgaar at bisse». Den sidste Betydning passer godt i et Navn,
særlig ogsaa i Sammensætning med ho 11.
92. Sveum. Udt. svehmm.
Se Ringsaker GN. 157,1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
