Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
HEDEMARKEN
155. Hekneby. Udt. hæklctnby. — Hegneby 1616. Hechneby
1669. Hechnebye 1723.74.
Maa have sit Navn efter ældre Forbindelse med den ikke langt fjernede
Gaard No. 68, Hekne.
156. 157. Klafstad store og lille. Udt. kldffsta. — Klaffslad
1616. 1669. Klafstad og Kl. lille 1723.74,7s.
Kan neppe være en Forandring af Kl e pp s s ta ð ir (se Ringsaker GN.
400); er derimod mulig samme Navn som Klavestad i Skjeberg og i 0. Toten
(Klafastaðir DN. IV 229, 1344); ogsaa paa Island er der en Gaard Kl af
a-staðir, omtalt allerede i Harðar saga (S. 61). klafi forekommer en enkelt
Gang som Tilnavn paa Island (Is], Annaler S. 410 Storm); Ordet betyder
noget kløftet, noget som har to i Vinkel sammenstødende Grene (som Klaven
om Husdyrs Hals).
158. 159. Skjælset vestre og lille. Udt. sjælset. — Schierset
1616. Schiørßet 1669. Skiølset vestre og østre 1723.7*,7*.
Er efter Udtalen forskjelligt fra GN. 247 i Furnes. Det er sandsynligt,
at 1 her ikke er oprindeligt, men en Ændring af r, som de ældste Skriftformer
have. Isaafald kunde man tænke paa Elvenavnet Skjerva som 1ste Led;
Gaarden ligger ved Udspringet af en Bæk, som siden gaar forbi Tomter K.
Er 1 oprindeligt, kunde 1ste Led være Sk j al gr, Skjalgi som Mandsnavn
eller Tilnavn.
158,5. Lundslbakken. Udt. lu’nnsbakken.
160. Lundell. Udt. lun, Dat. lunna.—Lunden 1616. Lund
1669. 1723-74.
* Lundt m. (Indl. S. 66), i bestemt Form.
161. Slaggerud. Udt. slæggerú.
Sandsynlig af Slagg n., Affald efter smeltet eller smedet Jern; kan sigte
til Myrjernssmeltning paa Stedet i ældre Tid. Af samme Oprindelse
Slagg-dalen i Bandøsund S., Oddernes.
162. Slaggerudsbakken. Udt. slæ’ggrüsbakken.
163. Aasen sondre. Udt. sø"åsen. — Aasen 1723.7s.
Jfr. GN. 151.
164. Hval ovre. Udt. väl. — Huall 1669. Hval øfre 1723.7a.
Se GN. 132.
165. Tors-Mælum. Udt. to’lsmælömm. — Thordßmellom 1616.
Torßmellumb 1669. Tors Mellum 1723.74.
Er en Part af den følgende Gaard, benævnt efter en Eier langt tilbage
i Tiden. Han kan have hedet ]? ó r ð r eller I> ó r i r (i Nutidsform Tor eller
Tore). Af det første findes Genitivformen Þ ó r ð s allerede i RB. 523; ved
det sidste kunde, naar i var faldet bort, r foran s i denne Egn let blive til
tykt 1, se f. Ex. GN. 39.
166. Mælum. Udt. mcélömm. —Melum 1578. Mellum 1593.
1604.72. Mellumb 1669. Mællum 1723.
* Meðaleimr, sms. med heimr, Mellemgaarden.
167. Volungen. Udt. vó’töngen. — Wollengen 1616.
Woll-ungen 1669. 1723.74.
Af lignende Navne kan jeg blot anføre Volungskjæret paa et Par Steder
i Romsdals Fogderi og Volüngøen i Nordmøi- (Halse). Mulig Forklaring var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
