Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7. STANGE
149
3. Todderud. Udt. tøKd4eru. — Todderudt 1593. Thodderud
1604.74. Toderud 1669. Todderud 1723.
* Toddaruð eller Todduruð, af Toddi eller Todda, det første
Kjæleform af Mandsnavnet Þórðr, det sidste af Kvindenavnet Þordís
(Indl. S. 37).
4. SiiiJieriid. Udt. si^tyrú.— Sinnerudt 1593. Sennerud 1616.
Sinderud 1669. 1723.72.
* Sindraruð, af Mandsnavnet Sindre (S i n d r i), alm. i Norge i MA. og
endnu brugt i Hallingdal og paa Hadeland (Aasens Navnebog S. 35).
Gaard-navnet findes i samme Form ogsaa i Kraakstad og i Gran.
5. Kaaterud. Udt. Ica tru. — Quaderødt 1520. Koterudt 1578.
Katterud 1593. Koterud, Kaaterud JN. 309. Kotterud OC.2 279.
Kaaterud 1604. Vi. Kotterud 1616. Kaaterud 1669. Kaatterud 1723.
Gaarde, hvis Navn nu har Formen Kaaterud eller lignende Form, findes
i Rakkestad, i Enebak og i Nes i Hallingdal, og fandtes tidligere i Rygge.
Skriftformer fra MA. findes i Rakkestad (Kotarud), i Rygge (Kaatarud)
og i Enebak (Kvatarud). Navnene maa derefter være af forskjellig
Oprindelse. Det i Rakkestad maa komme af kot n., Kot, Hytte. I Enebak har
Iste Leds Stamme efter den gamle Form været kvat-, af ukjendt Oprindelse
og Betydning; samme Stamme kan der være Grund til at forudsætte her
efter Formen Quaderødt fra 1520. Kaatarud i Rygge er Bd. I S. 350
forsøgt forklaret af Adj. kátr, munter, brugt som Tilnavn; denne Forklaring
er dog meget usikker.
6. Kjonerud. Udt. Tçö^nnrü. — Kiønnerudt 1578. 1593.
Kiønne-rud 1604.V2. Kionerud 1669. 1723.
Se Nes GN. 107.
7. Tokstad. Udt. to lesta. — Toffwestadt 1520. Togstadt 1578.
Togsta 1604.V2. Togstad 1669. Togstad med Osteriorde Engeslet
1723.
* Tókastaðir, af Mandsnavnet Tóki, jfr. Ringsaker GN. 135. Her,
hvor ingen Form fra MA. haves, var ogsaa Tókustaðir, af Kvindenavnet
Tóka, muligt, skjønt dette nu alene kan paavises i et enkelt Exempel fra
Norge (To kos on, fra Valdres, DN. V 192).
8. Tomte. Udt. tø"mmte. — Tømbte 1669 (da Engeslet under
Tokstad). Tomten Engeslet 1723.
* Ty mti r, Flt. af en Sideform af tupt f. (Indl. S. 82).
9. Gry rutl. Udt. jý’rú. — Giøerud 1616. Gyrud 1669. 1723
(i de to sidste Jordebøger 2 Gaarde).
Antagelig Gyðuruð, af Kvindenavnet G y ð a, nu alm. udtalt Jøa, hvor
det endnu bruges.
10. Hestehagen. Kaldes nö’lsvéa (jfr. GN. 11). —
Heste-haagenn 1578. 1616. Hestehaugen 1669. 1723. Vi.
11. Sveen. Udt. sve a (ogsaa ga"ssjíversvéa).
Se Indl. S. 80 under s v i ð a. Det sidst anførte Navn skriver sig vel fra,
at her engang har været Skydsskifte (for Vandskyds over Mjøsen?) og
Gjæst-giversted.
12. Fjetrehækken. Udt. fjætterbæklcen. — Fietterbech 1669.
Fiettrebæchen 1723. Vi.
Se det følgende No.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
