Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7. STANGE
153
som Mandsnavn kun gjennem ikke faa Gaardnavne (Kornstad, Konnerud osv.);
mulig har man det dog i det fra Gjerdrum i 1514 anførte Kanne (NRJ. I 11).
Jfr. Aasnes GN. 45.
38. Hegsvold. Udt. hækksvøU. — Hexuoldt 1520. Hexeuoldt
1578. Hexuoldt 1593. Hexeuold "OC.2 261. Hexuold 1604.Vs.
Hexvold 1669. Hæxvold 1723.
* HeggsvQllr?, antagelig at forklare enten af Trænavnet hegg r eller
af samme Ord som Mandsnavn (findes brugt paa Island i den ældste Tid,
Landn. 318 og Egils saga Kap. 40). Jfr. Indl. S. 53. Nærmest at
sammenstille med Hegshus i 0. Toten (i Hægshusum DN. Y 134, 1344) og med
det især nordenfjelds hyppige Gaardnavn Hegstad. Af anden Oprindelse
vistnok Heksem i Holtaalen (af Hexene AB. 48 s.) og Hegsum i V. Toten;
ligesaa Hekseberg i Sørum, opr. Hixaberg (Bd. II S. 258).
39. Kjeverud. Udt. Jge’vrú. — Kiffwæruth DN. VIII 423, 1480.
Kieberod 1520. Keperood OE. 118. Kiffuerudt 1578. 1593.
Kieffue-rud 1604. Vs. 1669. Kiefverud 1723.
Maaske af samme Stamme som Kjeve i Eidsberg (Bd. I S. 146); ukjendt
Betydning. Findes ikke andensteds, hvor det kan formodes at være
gammelt Navn.
40. 41. Atlungstad nordre og sondre. Udt. attlóngsta. — i
Allangstadom RB. 309. Aslestadt 1520. Atlunngstadt, Atlinngstadt
1578. Aßlungstad 1593. OC.2 278. Aßlungsta 1604.Vi,Vi-
Adtlung-stad 1669. (2 Gaarde) 1723.
Mulig Aslaugarstaöir, af Kvindenavnet Aslaug. Usædvanlig i
denne Del af Landet vilde isaafald Overgangen fra sl til ti være, da baade
sl og ti her nu alm. udtales sl; men Afvigelsen kunde forklares som
Dissi-milation, paa Grund af det i 2det Led følgende s. Formen Allangstadir
i KB. er i ethvert Tilfælde feilagtig; men Feilen kan være opstaaet netop af
Aslaugstadir, da n kan være feillæst for u, som saa ofte ellers, og 1 ogsaa
let kan læses for s. Et lignende Navn er det af Schøning efter et tabt Brev
af 1322 anførte Allauxrud (Fron i Gudbrandsdalen; kjendes ikke nu).
Indskydelse af n i saadan Stilliug er hyppig, jfr. f. Ex. Bjertungstad for
Bjart-ulfsstadir (Romedal GN. 124) og Holingstad for Hugleiksstadir
(Løiten GN. 206). Atlungstad findes ogsaa i 0. Toten, hvor ingen Oplysning
haves fra MA.
42. Ringnes. Udt. ringnes. — Ringunes, Hringunes i Olaf d.
helliges Saga. Ringunes RB. 221. Ringanes RB. 260. Ringenes
1578. Ringennes 1604. Vi. Ringneß 1669. Ringnæs 1723.
Efter den i de ældste Vidnesbyrd givne Form Ringunes maa man
som lste Led antage Ringa f. Samme Form findes i MA. ogsaa paa 2 andre
Steder, hvor Navnet forekommer, i Skedsmo (Bd. II S. 271) og i Krødsherred.
Ringa maa i disse Navne formodes at være Elvenavn, her maaske sigtende
til den østenfor Gaarden løbende Bæk. Spor til et Elvenavn af denne Stamme
findes paa fl. St., bl. a. i Navnene Ringaaen, Ringbækken, Ringdal, Ringedal,
Ringfoss.
43. Nøttestad. Udt. nfrsta. — Nvøttelstet DN. VIII 422, 1480.
Nytilstad DN. V 721, 1508. Nøttilstadt 1520. Nøtelstadt 1578.
Nøttel-stad 1593. Nytellstad 1604.Vi. Nødtstad 1669. Nødtstad med
Lundgaard Engeslet 1723.
Efter de ældste Vidnesbyrd maa man som gammel Form antage N y t i 1
s-staðir. Det synes at ligge nær i lste Led at se det Ord, som man har i
Nøsle, GN. 116, i MA. skr. Ny till, Nytjull, Nitjull; men sikkert kan
dette ikke ansees at være, og i ethvert Fald er det ikke sagt, at man har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
