Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
HEDEMARKEN
Ordet i samme Betydning paa begge Steder. Her kunde maaske som Iste
Led antages et Tilnavn ny till, ensbetydende med ny tj am að r og nytjungr,
nyttig, fortjent Mand (se Fritzner). Man kunde ogsaa tænke ny till opstaaet
af et ældre knýtill, dannet af knútr m., Knude (som Tilnavn, betydende:
den pukkelryggede ?).
44. 45. Dælin vestre og nordre. Udt. dæ’lin. — i Dølini
RB. 309. a Daline DN. VII 357, 1412. Dellinæ DN. VIII 422, 1480.
Dælin NRJ. I 6. Deline 1520. Dellinn 1578. 1593. Dellin 1604.
Vi,Vi,Vi- Delli 1669. Dælje vestre og nordre 1723.
Dolin, Dalgaarden, sms. af dalr og vin, jfr. Ringsaker GN. 7. Denne
Sammensætning med vin bar ogsaa paa nogle andre Steder i den sydlige
Del af Oplandene bevaret Endelsen -in i Nutidens Udtale (Toten, Jevnaker,
Gran). 1 Stange have Navne paa -v i n nu ellers Endelsen -a. — Østre Dælin
horer til Stange Sogn (GN. 47).
STANGE SOGN.
Sognets Navn: Stange. Udt. stange.
Ældre Navneformer: Stanga sokn, paa mange Steder i MA.
Navnet er opr. Gaardnavn, Bræstegaardens Navn, se GN. 83. Kirken
nævnes tidligst 1225 i Haakon Haakonsens Saga Kap. 126 (Fornm. s. IX 369).
Gaardenes Navne: 46. Kynningslberg. Udt. lyjrmingslicbr.
* Kynnungsberg, af et gammelt Mandsnavn Kynnungr eller
Kinnungr, der Andes som saadant i RB. 522 og ellers i Kynningsrød,
Pladsnavn i Berg Sml. (Bd. I S. 229), i Kinnungsland i Lyngdal (jfr. DN. III
812) samt maaske i nogle nu med Kjøns- begyndende Gaardnavne.
47. Dælin østre. Udt. dcélin. — Dæhlje 1723.
Se GN. 44. 45.
48. Grimerud. Udt. grimrú. — Grimerødt 1520.
Grimme-lund (!) 1578. Grimmerudt 1593. Grimerudt 1604.Vi- Grimmerud
1669. 1723.
* Grimuru ð, af Kvindenavnet Grima, der nu vistnok alene kan
paavises paa Island, men forekommer der allerede i 10de Aarh. (Landn. 67). Om
Elvenavnet Grima kan lier ikke være Tale.
49. Aasterud. Udt. asstrú. — Aastarud RB. 309. Østerødt
1520. Aasterud 1593. 1604. Va- 1669. 1723.
Astaruð, af det i MA. i Norge ret alm. Mandsnavn Asti, eller mulig
A s t u r u ð, af det tilsvarende Kvindenavn Asta.
50. 51. Skjerden vestre, mellem og østre. Udt. sjæla. —
Skerdene (mellem og vestre) DN. I 567, 1442. Skerdhen, Schierden
1520. Skerdene HC. Skerdin og Lille Skerdin OC.2 255. Skierdenn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
