Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
188 HEDE,MARKEN
159. Helset ytre. Udt. hæ Uset. — Hellesta (!) 1604.74. Heißet
1669. Helset ytre 1723.
Se Ringsaker GN. 190 og GN. 144 her i Stange.
159,4. Brennbakken. Udt. brænnbakken.
160. Refsal. Udt. r æ’ff sal — Røwsoll 1520. Reffzale 1520.
Reffsald St. 131 b. Reffsalle 1578. Reffsall 1593. Reffßall 1604.7a.
1669. Ræfsahl 1723.
* Refshali, se Romedal GN. 146.
160,3. Knippen. Udt. kní’ppa.
Jeg kan ikke forklare Navnet. Findes, med samme Betoning, ogsaa i
Elverum (GN. 88,4) og, med Tostavelsestone, i Faaberg; desuden fundet paa
et Kart som Pladsnavn ved Gjestvang i Nes. Fjeldnavnet Knippa f. hruges
ikke i denne Del af Landet. Maaske er der Sammenhæng med det af Ross
fra Jarlsberg anførte Knippe n., steil Bakke mellem flad Vei paa begge Sider.
161. Berget. Udt. bcé’rje. — Bergit 1669. Berget 1723.7a.
162. Svenskerud. Udt. svænskrú. — Suenscherud 1669.
Svendskerud 1723.7s.
Se Ringsaker GN. 351.
163. Svartnes. Udt. svartnes. — Suartneß 1669. Svartnæs
1723.7s-
Ligger ved et Nes i Mjøsen, som sikkert har haaret dette Navn længe,
før Gaarden blev ryddet.
164. Rusten. Udt. russta. — Rusten 1669. Ruudsteen
1723.74.
Er vel rust f. (Indl. S. 72).
165. Trosviken. Udt. trø’ssvika. — Trøßuiigk 1578. 1616.
Troßuig 1669. Troswigen 1723.74.
* Trosvik, af tros n., Kvas, Kviste, altsaa Vik, hvori saadant Affald
driver ind eller driver om. Ikke sjeldent Navn.
166. Yik med Brenne, lidt. vík. — J) Kirkested i MA.; Vika
sokn nævnes RB. 281. — Wik DN. II 784, 1520. Vigh quernestøde
DN. VII 753, 1533. Wiigh 1593. 1604.7a. Wiig 1669. 1723.
2) Brenne 1520. Brende St. 131 b. Brennde 1578. 1604.7a. Brende
1669. 1723.
’) * Vik, Vigen; ligger ved Bunden af den Vik af Mjøsen, som gaar
iud forbi Espen og Tangen Jernbanestationer.
2) * Brenna f. (Indl. S. 45).
167. Sakserud. Udt. sakksrú. — Saxerudt 1578. Saxerud
1604.74. Saxßerod 1669. Saxserud 1723.
* Saxaruð, af Mandsnavnet Saxi, jfr. GN. 70.
168. Skaven. Udt. skava (uforandret i Dat.). — Skouff 1604.
• l/4- Skaffuen 1669. Skafven 1723.
Efter Udtaleformen skulde man helst i dette Navn formode en
Sammensætning med vin. Skafvin vilde dog vel være et lidet rimeligt Navn, og
Gaarden kan vel ogsaa vanskelig høre til de ældste. Antager man Navnet
for et usms. Ord, frembyder sig heller ikke nogen antagelig Forklaring, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
