Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
HEDE,MARKEN
Sluttes af Navnet at have været Sæter under en af Gaardene Raa GN.
134. 135, jfr. Indl. S. 84 under vangr.
180. Skrepperud. Udt. skraépprü. — Sehrepperud 1669.
Skrepperud 1723.Va.
Skreppa f. findes af og til i Stedsnavne, ogsaa usins., med uvis
Betydning (jfr. Bd. I S. 71. II S. 48. 193). Det kan ikke være Elvenavn her, som
det tildels synes at have været paa andre Steder.
180.2. Høgda. Udt. hø’gcla.
180.3. Hagalokken. Udt. hagahjkka.
180, 5. Hagen. Udt. ha gan.
181. 182. Hestnes nordre og sondre. Udt. hæsstnes. —
Hestennes 1593. Hestneß 1669. Hæstnæs nordre og sondre 1723.
Vt/A.
* Hestanes, som dette ikke sjelden forekommende Navn findes skr.
enkelte Gange i MA. (DN. IV 101. AB. 65).
181, 3. Stenby. Udt. stfrnby.
181,6. Lønbækken. Udt. lønnbæhken.
Maaske af Trænavnet Løn.
182.5. Kjelsveen. Udt. Tç<éllsvéa.
Vel enten af kelda f., Kilde (Indl. S. 60) eller af Mandsnavnet Kjell
(det gamle K e t i 11).
182.6. Langset. Udt. langset.
Her vel Opkaldelsesnavn.
182.7. Kroksveen. Udt. Jcro’Jcsvéa.
183. Bergsjøen. Udt. b&rsjø’n. — Bergßiøen 1669.
Berrig-sioen 1723.Vs.
Efter en Sø af samme Navn.
184. Knuken. Udt. lcnuken. — Synder Knuchen 1669. Søndre
Knuchen 1723.Vs-
* Knjúkr m., Fjeldnavn, hvorom se Indl. S. 61.
185. 186. Spetalen søndre og nordre. Udt. spettalen, Dat.
spettala. — Spittalen 1669. Spitalen nordre og søndre 1723.Vs,1/«.
*Spitali m.; betyder: Hospital (Sygehus). Findes som Gaardnavn
ogsaa i Glemminge, i Raade, i S. Odalen, i Tjølling og i Fjære; desuden har
der været en Gaard af dette Navn paa Toten, og en Plads Spetalen findes
endnu i Eidsvold, paa Sydsiden af Mistberget. Lange (De norske Klostres
Historie 2den Udg. S. 75) antager, at dette Navn som Gaardnavn har sin
Oprindelse af, at der paa Stedet i den katholske Tid har været et
«Kloster-hospitium», et Herberge for Veifarende, oprettet og underholdt af et Kloster.
Denne Formodning er yderst usandsynlig. Den passer ikke til den virkelige
Betydning af det oldnorske s p i t a 1 i, og noget Bevis for disse Hospitiers
Tilværelse, udenfor det formentlige, som skulde ligge i Navnet, er ikke ført.
Det samme gjælder forøvrigt om de mange andre Klosterhospitier, som Lange
antager paa forskjellige, lige saa svage Grunde. — Om Navnets virkelige
Oprindelse lader maaske intet sig sige med Sikkerhed. At der skulde have
været Hospitaler i MA. paa de Steder, hvor Navnet findes, er ikke tænkeligt,
men det var vel muligt, at det kunde skrive sig fra, at et Hospital i en af
Byerne har eiet Gaarden eller en Part deraf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
