Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
HEDE,MARKEN
77. Dysterud. Udt. dfssterú. — Dysturudh RB. 468.
Dysterud 1594. Vi- 1723.
Dysturuð, efter Elven Dysta (udt. med Tostavelsestone), som her
falder i Glommen, og hvorefter ogsaa Gaarden Dystland i Nes Rom. har sit
Navn (Bd. II S. 350). Jfr. ellers med Hensyn til lste Leds Oprindelse og
Betydning Yang GN. 82.
78. 79. Ulleren store og- lille. Udt. ullarn. — Vllerni
(nordre, søndre) RB. 469. Vlderne DN. XIII 138, 1499. Wlerne NRJ.
I 16. Vllerne 1520. WUerenn St. 100 b. Vllrenn 1578. Vlleren
1594.Vi,Va- 1617. Ulleren med Hvlterud og Ousnæs (2 Gaarde) 1723.
Jfr., hvad der ovenfor er oplyst om Sognenavnet.
Ull em i n., dannet med Afledningsendelsen -er ni af en Stamme ull-,
altsaa ganske forskjelligt fra det oftere forekommende, med vin sms. Ullarin
(Bd. II S. 99). At ull- her ikke kan være Gudenavnet Ullr, maa tages
for givet. Vi have det i den nærmeste Omegn ogsaa i Ullarøy (GN. 72),
der ligger paa den modsatte (søndre) Side af Glommen, og i flere Stedsnavne
paa den nordre Side, nær Ulleren: Ullerhraaten (GN. 71,18), Ullerengen,
Ullerhaugen, Ullermoen, Ullermyren (udt. ullar-). Jeg gjetter, at vi her have
et Elvenavn Ull, der har tilhørt den lille Elv, som falder i Glommen
vestenfor Ulleren Kirke. Af dette Navn kunde da de sidst anførte Navne være
dannede ved Sammensætning, Ullern i ved Afledning. Der gives endnu en
Elv Ulla i Suldal, og flere Gaardnavne maa formodes at have sin Oprindelse
af dette Elvenavn. GN. 71 maatte have faaet sit gamle Navn af en paa den
anden Side af Hovedelven udfaldende Tverelv, ligesom GN. 57.
80. Steinerud. Udt. steinerú. ■— Stæinarudh RB. 468.
Ste-nerrudt St. 100 b. Stenerud 1617. Steenerud 1723.
Steinaruð, enten af stein n m., Sten, eller vel snarere af
Mandsnavnet S tei ni (Ringsaker GN. 205).
81. 82. Spikset vestre og østre. Udt. spí’Jclcset. — i
Spikkar-sætrom (vestre) DN. XIII 67, 1422. Sphikysæter, Spikisæter DN. XIII
101, 1466. Spiggeseder DN. XIII 138, 1499. Spykesetther 1520.
Spigersetther 1557. Spigßet St. 100 b. Specksett 1578. Spigßett
1594.Vi,Vi- 1617. Spigset vestre og østre 1723.
Spikkarsetr, af det ved Furnes GN. 209 omtalte Elvenavn Spikk.
Den Elv, hvorom her kan være Spørgsmaal, er en af Kilderne til den ved
Ulleren omtalte.
81, 14. Flaen. Udt. flåen.
Flae m. bruges i en Del af Østlandet om et fladt Stykke dyrket eller
dyrkbar Mark, se Ross under Ordet. Alm. Navn fra nyere Tid paa Romerike.
83. Sandnes. Udt. sannes. — Sanness DN. XIII 139, 1499.
Sanndnes St. 100 b. Sandennes 1578. Sannes 1594.Va. Sandenes
JN. 449. 1723.
* Sandnes eller San dan es, af s an dr m., Sand.
84. Korsmo. Udt. lcø’rsmö. — Korsmoe 1723.
Efter Beliggenheden ved en Korsvei, hvor Veien til N. Odalen tager af
fra Hovedveien langs Glommen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
