Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
HEDE,MARKEN
Gaardenes Navne: 15. Stangiies. Udt. stangnés. -—
Stanga-næs RB. 461. Stangenes 1557. Stangennes 1578. Slangenes 1594.
Va. Stangennis 1617. Stangenes 1667. 1723.
* Stangarnes; Iste Led Gen. af s ton g f., Stang. Som omtalt i Indl.
S. 80, er Meningen vanskelig at forklare ved de fleste af dette Ord dannede
Navne, og saa er det ogsaa her.
15, 7. Rasta. Udt. rassta.
Findes hist og her paa Østlandet som Navn paa behoede Steder og kan
ikke være andet end den bestemte Form at Hunkjønsordet rost. Af dettes
Betydninger kan her komme i Betragtning ’) «Vei», 2) den afledede Anvendelse
af denne Betydning, som man har i heimrost, utrost (Hjemmemark,
Udmark), og 3) «Mil» (Veilængdemaal). Valget mellem disse er vanskeligt, og
det er ikke givet, at Navnet er at forstaa paa samme Maade overalt. I den
anden af de nævnte Betydninger, der passer godt til et Stedsnavn, maatte
rost vel opfattes som forkortet Udtryk for utrost, Udmark. Navnet har
været forklaret: Hvilestedet; men Rast i Betydning af Hvile er neppe
gammelt som norsk Ord. — Vi have formodentlig det samme Navn i Rosta i
Klæbu og som sidste Led i Halmrast i S. Land.
15. 17. Høgaasen. Udt. hø’gåsen.
16. Ingelsrud. Udt. Íngelsú. — Ingelsrud 1557. Engilßrudt
1578. Engel,3rud 1594.l/a. Ingelsrud 1667.’ 1723.
* Ingul fsruÖ, af Mandsnavnet Ingul fr, se Vinger GN. 62.
16,4. Delviken. Udt. dfrlvika.
Har formodentlig sit Navu af, at Viken har været Grændseskille mellem
to Gaarde, jfr. N. Odalen GN. 16, :3.
17. Aastebøl. Udt. asbøl. — Astobøle RB. 461. Aastebøll
St. 102. Østebøll 1557. 1578. 1594. Va- 1617. Aastebøell 1667.
Aastebøel 1723.
Astubæli, af Kvindenavnet Asta. Det maa dog mærkes, at Aasta
ogsaa findes brugt som Elvenavn (endnu bevaret som saadant i Aamot; udt.
med Tostavelsestone).
18. Tollesbøl. Udt. tøllsUl — Þorolfsbele RB. 241. (2 Gaarde)
RB. 461. 462. Tholluffsbøll 1594.Vi. Tolluffsbøell 1667.
Tollefs-bøel 1723.
Þ ó r o lf s b æ li, af Mandsnavnet l’ ó r o 1 f r. Efter i> ó r o 1 f’ s- skulde
man nu her snarest vente Tols- udt. med tykt 1; denne Lyd maa være gaaet
over til almindeligt 1 ved Dissimilation paa Grund af det tykke 1 i -bøl (jfr.
Indl. S. 21).
19. Børgerud. Udt. bø"rrü. — Bergerudt 1578. Birgerudt
1594.Va. Byrgerud 1617. Borgerud 1667. 1723.
Kaldet efter sin Beliggenhed ved Børjaaen, der kommer fra de ved
Vinger GN. 25 omtalte Søer Børja.
20. Tobøl. Udt. tö’bbel. — Tobill 1578. Tobell 1593.
Tø-bøll 1594. Vi. Thoebøll 1617. Toubøell 1667. Tougbøel 1723.
Navnet findes ellers kun i Enebak, hvor det i RB. 402 skrives Tobøl e.
Derefter ligger det nærmest at antage tó f., Græsplet (Indl. S. 81) for 1ste
Led. Formen i RB. kunde dog nok allerede være afkortet, for Töfabceli
eller Tófubœli, af Mandsnavnet Töfi eller Kvindenavnet Tófa, og dette
tør, da b œ 1 i, især her paa Eidskogen, mest sammensættes med Personnavne,
være nok saa sandsynligt. Der kan ogsaa tænkes paa Elvenavnet Tófa, som
man har f. Ex. i Bygdenavnet Todalen paa Nordmør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
