Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12. BRANDVAL 261
41. 42. Helgeneset nordre og søndre. Udt. h&lnése. —
Hellenis 1616. Helgenes 1667. Helgenes nordre og søndre 1723.
Sandsynlig af Mandsnavnet Helgi eller Kvindenavnet H e 1 g a:
Helganes eller Helgunes. Kunde dog nok være Helganes af Adj. heilagr,
det hellige Nes, ligesom Helgá, Helgisjór, Helgøy og tildels Helgaland
synes at maatte forklares af dette Ord (jfr. Bd. II S. 200).
41,8. Kassengen. Udt. Tcasscenga.
Kan neppe komme af k q s f. (Indl. S. 63) paa Grund af Udtalen. Maaske
af Kass m., Kurv: Eng, hvorfra Høet bares i Kurve, jfr. den Bd. I S. 333
forsøgte Forklaring af Mei s eng.
43. Roverud. Udt. ró’verú. — Roffuerud 1667. Rofuerud
med Lyssanden 1723.
* Rófuruð?, af rófa f., Hale, brugt som Mandstilnavn (K. Rygh S.
öl). Det var nok ogsaa muligt at forklare Navnet af Ordets egentlige Betydning,
Hale, jfr. Indl. S. 71. — Det 1723 anførte Underbrug Lyssanden maa være
kaldet efter Elven Lysa, se GN. 59 ; denne Elv falder i Glommen ved Roverud.
44. 45. Tiker østre og vestre. Udt. vVTcer. — i Vikum a
Lundasom RB. 459. Viger 1594.74. Wiger 1667. Viiger østre og
vestre 1723.
Vikar (ældre: V i k r), Flt. af v i k f.; ligger ved Nuguren. i Lundasom
(Lundaasene) i RB. maa være Grændenavn, efter Lunder GN. 47.
46. Lundhaug. Udt. lunnhaug. — Lundhoug 1723.
* Lundahaugr; lste Led den følgende Gaards Navn.
47. Lunder. Udt. lunner. — Lunder 1667. 1723.
* Lundar, Flt. af lundr m. (Indl. S. 66).
48. Digernes. Udt. dingnés. — Digranes RB. 460. Dygernnes
St. 103. Diigennes 1578. Digenes 1594.7a. Digernis 1616.
Digernes 1667. Diggernes 1723.
Digranes, det digre, svære Nes; ved et bredt Nes i Nuguren.
49. Melby. Udt. mcéllby. — Meelby 1578. Melbye 1667.
1723.
* Meðalbýr, Mellemgaarden.
50. Sander. Udt. sanner. — Sandenn 1557. 1578. Sander
1667. 1723.
* Sand ar, Flt. af s an dr m, Sand.
51. Grrobøl. Udt. grö’bbøl. — Graabøll 1594.74. 1667.
Graa-bøel 1723.
* Gróubœli, af Kvindenavnet Gróa.
52. Aarstad. Udt. harsta. — Aarstad 1667. 1723.
Kan efter den nuv. Udtale vel ikke være det i RB. 459 anførte As
tast a ð i r; dette vilde nu have lydt Aastad (jfr. f. Ex. Aamot GN. 5).
Sandsynligvis Ormsstaðir, af Mandsnavnet O r m r, se f. Ex. Ringsaker GN. 152.
-— I Udtalen er, som af og til overalt i Landet, en h’Lyd kommet til i Ordets
Begyndelse («Halvemaal»), jfr. Indl. S. 23 f.
53. 54. Berger østre og vestre. Udt. btérjer. — a Bærghom
DN. XIV 1, 1312. i Bergum RB. 460 s. a Austerbergum DN. VIII
282, 1408. a Bergum (vestre) DN. VII 368, 1421. Paa Gaarden stod
Kygh. Gaardnavne III. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
