Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
HEDE,MARKEN
33. Brandval. Udt. brcénnvæt. — i Branduolum RB. 459 s.
Brannduoldt St. 103 b. Branduoll 1578. Brandeuold 1594.Va.
Brand-vold 1667. Brandvold med Dahlemoen Ødeplads 1723.
* Brandval 1. Iste Led brandr m. i den i Indl. 8. 45 omtalte
Betydning af »Brænding», 2det Led váll m. (Indl. S. 84).
33.3. Buserud. Udt. buserú.
Antagelig nyere Navn ; skrivende sig fra et Tilnavn? Jfr. busa hos Ross.
Findes ogsaa i Grue og i Flesberg.
33.4. Smellop. Udt. smcéllópp.
«Imperativnavn» (Indl. S. 19).
34. Daler. Udt. daler. — i Daulum (nordre, sønste) RB. 459.
Daller 1667. Dahler 1723.
Dal ar eller Dalir, Flt. af dalr m., Dal.
34,2. Rødengen. Udt. røænga.
34,4. Rymoen. Udt. rý’mó’n.
Ligger ved en liden Elv, som kommer fra Rytjernene. Det bliver derfor
sandsynligt, at lste Led indeholder et Elvenavn; til dette er der kanske ogsaa
enkelte andre Spor, som Rydøla i Dovre.
35. Bukkaascn. Udt. Wkkåsen. — Buckaaß 1578. 1594.Va.
1667. Bockaasen 1723.
* Bukkáss, afbukkr, Gjedebuk.
36. Myrer. Udt. myrer. — Myrer 1616. Myre 1667. 1723.
* Mýrar, Flt. af mýrr f., Myr.
37. Sønnnerud. Udt. sø"mmeru. — Somarud RB. 459.
Sørme-rud 1667. 1723.
Sómaruð, af sómi m., Ære (som vises Nogen, eller som tilkommer
ham). Kan tænkes at betyde: en Rydning, som man har Ære af, fordi den
lykkedes vel, — altsaa et rosende Navn. S ó m i findes usms. som Gaardnavn
paa Jæderen (Høiland). — Er i senere Skriftform forvexlet med et i Lyd
nærstaaende, men ganske forskjelligt Navn, Sørmerud, der findes noget længere
oppe i Glommedalen (Elverum GN. 73).
38. 39. Eik nordre og søndre. Udt. eilc. — Igh 1578. Egh
1594.Vt,Vs- Eeg 1667. Eig nordre og søndre 1723 (til Søndre E.
Eig og Houg Ødepladse).
* Eik f., Trænavn brugt som Gaardnavn.
38,2. Braaten. Udt. bra tan.
39. 5. Tullrei-Damliolen. Kaldes dcCmmhdlen.
Iste Led i det officielle Navn er Søen Tullreien, den øverste i en Række
Søer (længere nede Steinreien og Bureien, den første skr. Stæinræidh i
Akk. og Stæinræidzs i Gen. i DN. XI 126, 1422). Elven fra disse Søer
kaldes i DN. XIV 1 (1312) Rida.
39, 7. Haug. Udt. haug. — Houg 1723, Underbrug til S. Eik.
40. Lepengen. Udt. l&pcenga. — Lepengen 1667. 1723.
Er Udtaleopgaven rigtig, synes Navnet hverken at kunne forklares af
leppr m., Lap, eller af Mandsnavnet Lep pi, der antagelig er en Kjæleform
af Leif r eller af Navne, sms. dermed (Indl. S. 37), og heller ikke af et
Elve-navn Leppa, der findes, endnu brugt, i V. Gausdal og i N. Land.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
