Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
HEDE,MARKEN
41, 10. Østberg. Udt. austbcÉr.
42. Gaard. Udt. gäl — i Gardhe DN. III 405, 1400. XIV 17,
1400. Gaar 1578. Gaardt 1594.Vi- Gaard 1667. Gaard med
Heideby Ødeplads 1723.
Garðr m., se Indl. S. 61; enten i Betydning af Gaard eller maaske
snarere af indgjerdet Stykke.
42, 1. Frysjøberget. Udt. fry’sjøboérje.
Efter en Sø Frysjøen.
42, 15. Yollerengeii. Udt. vøllerænga.
Iste Led Gen. af vqllr (Indl. S. 87).
42,22. Tollerud. Udt. tøHerii.
Se Brandval GN. 69.
42.32. Aurbækliolen. Udt. aiirhœMhólen.
Bækken nævnes 1400 i DN. XIV 18, skr. i Aurydhæbækkænom.
Den har følgelig hedet Aurriðabekkr, Ørretbækken.
42.33. Østby. Udt. austby.
42, 35. Haugen. Udt. haugen, Dat. hau’ga.
42.38. Taaler. Udt. valer.
Opkaldelsesnavn.
42.39. Svenneby. Udt. svce*ipiby.
Ligesaa.
42. 51. Tangen. Udt. tangen, Dat. tanga.
42,66. Hagen. Udt. ha gan.
42,69. Daler. Udt. dadler.
Sandsynlig Opkaldelsesnavn.
42,74. Brauter. Udt. brauter.
Vel opkaldet efter GN. 17 i Brandval.
42,92. Paalsrud. Udt. palsrú.
Maaske gammelt, Påls ru ð, af Mandsnavnet Paal (Páll).
43. Høiby. Udt. høi by. — i Hæidarbø RB. 458. Heydeby
1723.
Heiðarbýr, afheiðr f. (Indl. S. 53), jfr. Ringsaker GN. 51.
44. Tostenbøl. Udt. tøsslcebøl. — Toestensbøll 1667.
Tostens-bøel 1723.
Det synes ikke at kunne betvivles, at Gaardens opr. Navn liar været
Þorsteinsbœli, af Mandsnavnet Torstein (Þ o r s t ein n); men jeg kan ikke
forklare, hvorledes den nuv. Udtale er fremkommet deraf.
45. Hammer. Kaldes Uire. — Hammer St. 103. 1667. 1723.
Det i daglig Tale brugte Navn maa være L ú 8 r a r, Flt. af 1 ú ð r m.
Ogsaa dette Navn findes som Gaardnavn her i MA., i Ludrum RB. 458.
Maaske hænger det saaledes sammen, at de to Gaarde i Tidens Løb ere blevne
forenede. 1 ú ð r brugtes i det gamle Sprog, som det synes, om en Stok,
særlig om en saadan, som var udhulet, til forskjelligt Brug (deraf bl. a. «Lur»
om et Blæseinstrument af Træ), se Fritzner under Ordet. Findes oftere i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
