Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13. GRUE
261
109. Halvorskjernsberget. Udt. hcéllvälskinnsbärje.
Efter et Tjern Halvorstjernet.
110. Tveiigsbei’get. Udt. tvæ’nngsbeérje.—Tvengsberget 1723.
Kaldet efter en Høide af samme Navn. Det er vanskeligt at forstaa
nogen Sammenhæng i Betydning med {) v e n g r, Rem (særlig brugt om Rem
til at snøre en Sko med). Af lignende Navne har jeg ellers kun bemærket
Tvenge (udt. Tvengi), Navn paa en Gaardpart i 0. Slidre; Tvengen kaldes
ogsaa to Søer paa et ikke saa langt fjernet Sted, Sillerud S. i Yermland.
Det forekommer mig sandsynligt, at 1ste Led er et ældre usms. Navn paa
Høiden, dannet af Talordet tveir, to, med en af Afledningsendelserne -ingr
eller -ungr, der oftere Andes i Fjeldnavne. Tvengsberget har nemlig lige ved
Siden af sig en anden lavere Høide, som kunde give Anledning til at opfatte
det som et tvetoppet Fjeld.
111. Løvhaugen. Udt. lauhaugen. — Lofhaugen 1667.
Løvhaugen 1723.
Af 1 a u f n., Løv.
111,3. Møldusen. Udt. mø’lldüsen.
Er vistnok rigtigt i Amund Larsens «Lydlæren i den solørske Dialekt»
S. 107 og i Glossariet til NgL. erkjendt at være det gamle, i NgL. II 491
nævnte M u n n 1 aug a r ó s s (jfr. det i ældre Grændsedokumenter her nævnte
Grændsepunkt Mulløgaklint). Munnlaug har altsaa været Navnet paa den
fra Søndre Baksjøen kommende Elv, som ved Moldusen, ganske nær ved den
nuv. Rigsgrændse, falder i Store Røgden. Elvenavnet Munnlaug har man
sandsynligvis ialfald i 1 Tilfælde andensteds; jeg gjetter nemlig, at det er 1ste
Led i Gaardnavnet Mundal i Hammer, skr. Mwndagedal 1520, Muningedall 1563,
Monuingedall 1620; desuden har jeg paa et Kart seet Mundlaug som Navn
paa et Tjern i Flekkefjordsegneu. mundlaug f. betyder: Yaskefad (af
mund f., Haand); fik allerede i MA. tildels den assimilerede Form mullaug
(se Fritzner).
112. Vaalberget. Udt. valbéérje. — Waalleberget 1667
(angaves ryddet af den daværende Opsidder og hans Fader).
Vaale-berget 1723.
1ste Led er váll m. (Indl. S. 84).
112, 5. Kirkesjøberget. Udt. JçerJçesjøbtérje.
Efter eu Sø Kirkesjøen. Her kan sikkert aldrig have staaet nogen
Kirke; Navnet kan skrive sig f. Ex. fra, at Fiskeriet i Søen har tilhørt en
Kirke, eller fra, at en Høide i Nærheden engang har været kaldet «Kirken»,
der ogsaa ellers findes brugt som Fjeldnavn.
112,6. Kaineset. Udt. lcdllnése.
Gaarden ligger ved en Sammenknibuing af Store Røgden. Man kunde
derfor tænke sig som gammel Form Kallaöarnes; Kallaöar-, dannet af
kalla, raabe, findes i adskillige Stedsnavne, betegnende et Sted, hvor man
raaber over for at blive sat over Elv eller Sø (jfr. Bd. I S. 290). Mod denne
Forklaring kan dog indvendes dels, at der er liden Grund til at tænke paa
et gammelt Overfartssted i denne i ældre Tid vistnok næsten folketomme
Egn, dels, at man vel da skulde vente anden (palatal) Udtale af 11.
112,8. Lintorpet. Udt. linntørpe.
Kaldet efter sin Beliggenhed lige ved Rigsgrændsen, se Vinger GN. 59, 9.
113. Rievholtet. Udt. rævhølte.
113, 1. Torgardsberget. Udt. tø’rrgälsbcérje.
Af Mandsnavnet Þorgarðr, nu alm. skr. Torgal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
