Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
HEDE,MARKEN
f., fugtig Jordplet, liden Myr, omtrent ligebetydende med det i Indl. S. 80
under sult anførte Sylt, Sylta. Er denne Formodniug rigtig, maa Salta, der
nu kun kjendes fra Smaalenene, tidligere have havt videre Udbredelse. Det
andet Navn, Laggaren, betyder: Bødkeren (oldn. lagg a r i).
19. Titerud. Udt. tVterü. — Titurudh RB. 454. Titterud
1616.
Tituruö efter RB.; lste Led altsaa tita f. Dette Ord bruges nu i
Folkesproget om forskjellige Arter af Smaafugl, og maa have været brugt
saaledes fra gammel Tid, da Oldn. har et deraf dannet Deminutiv tltlingr
med samme Betydning. I Gaardnavne kunde Ordet være Elvenavn, da
Fuglenavne jevnlig findes brugte som saadanne, ogsaa Navne paa Smaafugl (som
igða, Thj. VSS. 1891 S. 173). Denne Forklaring var mulig efter Situationen
lier, ligesom ogsaa paa de to andre Steder, hvor Navnet synes at forekomme,
Titerud i Høland (Bd. II S. 186) og Titterud i Rakkestad (Bd. I S. 112).
20. Sjørbotn. Udt. sjø’ttbøttn, Dat. -bøttna (i Nabobygden Grue
udt. sjø’rbøttn). — Sioarbotn RB. 454. 455. Siøbend (!) 1578.
Siør-bottenn 1594.72. Skiørbottenn 1667. Skiørbotten 1723.
Sjóvarbotn, Søbunden; ligger ved øvre Ende af Hukusjøen. Udtalen
Sjøll- er hørt af flere fra Hof Sogn; denne Lydændring synes vanskelig at
forklare. —Hukusjøen (Wkusiø JN. 458) maa være opr. Hokusjór, af haka
f., Hage, i en ældre Betydning af Krog, noget krummet (jfr. med Hensyn til
nuv. Form Amund B. Larsen «Lydlæren i den solørske Dialekt» S. 168).
Søen har i nordre Ende en Bøining, som kunde give Anledning til et
saadant Navn.
20,23. Sirisliolen. Udt. sirissliblen.
20, 25. Roisen. Udt. røi’sa.
Af Røis, Stenhob (Indl. S. 72).
20. 28. Misundstad. Udt. messimnßta.
Findes ret ofte som Navn paa smaa Eiendomme i Glommedalen fra Nes
til Yaaler. Maa komme af «at misunde»; her, som ved mange lignende nyere
Navne, er det umuligt at gjette sig til den Mening, man har havt med
Navnet, da det blev givet. Sandsynlig er det Enkeltmands Indfald, som senere
er optaget paa andre Steder. Et nærstaaende Navn er «Misundt», bemærket
som Pladsnavn i Oier og i Flesberg. Paa Forklaring af sund n., et Sund,
kan der ialfald i flere Tilfælde ikke tænkes efter Beliggenheden.
21. Julien. Udt. julia. — Julli 1667. Julii 1723.
Der kan være Grund til at formode, at lste Led her er det gamle Navn
paa den til Hukusjøen gaaende Elv, i hvis Nærhed Gaarden ligger (nu kaldet
Vestaaen). I Gran findes Juli-Ødegaarden, der vides at svare til den opr.
Jqðrulíð, af Elvenavnet Jaðra (Iudl. S. 59 under jaöarr); men ogsaa
forskjellige andre Elvenavne kunde give den samme Nutidsform.
22. Komperud. Udt. kó’mperú. — Kumborrudt St. 104.
Kamperud 1616. Kumperud 1667. Komperud 1723.
Navnet gjenfindes i Skjeberg, i N. Land og i Modum, paa sidste Sted
skr. Kumperud 1465 (DN. X 179); samme Forled maa ogsaa Kompelien i
S. Land have. kum pr findes brugt som Tilnavn i MA. (se Fritzner under
Ordet) og kunde som saadant godt ogsaa have havt Formen kump i. Det
bliver dog noget tvivlsomt, om saa mange Gaardnavne paa laugt fra hinanden
liggende Steder kunne antages at komme af et Tilnavn.
23. Stensbøl. Kaldes gdlterú. — Steensbøell 1616. 1667.
Steensbøel 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
