Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14. HOF
267
Ord maa man have i Gaardnavnene Nebbenes og Næbbærnd i Urskog (Bd.
II S. 175 f.), og i en anden Anvendelse i det som Fjeldnavn i Kysteguene i
det nordenfjeldske alm. brugte Nebba (længere sydpaa Nibba, især hyppigt i
den nordre Del af Bergens Stift). Jl’r. ogsaa Aasen under Nibba.
13, 12. Yaraliall. Udt. vardhaU,.
Kaldes ialfald i Skrift ogsaa Vestby. Det i daglig Tale brugte Navn
tør være laant fra Gaardnavnet Varaholla i Tryssil (GN. (33).
13. 15. Sankerud. Udt. sanlcerü.
Ogsaa fundet i Tinu og, som Pladsnavn, i Rakkestad. Mulig nyere Navn,
dannet af sanka, samle (gjennem et Tilnavn’?). Det kan mærkes, at Sanka
findes som Elvenavn i Tydalen.
14. Helstad. Udt. hællsta. — Hellestad 1616. Helstad 1667.
1723.
Se Nes GN. 58.
14,6. Tørrisliemmet. Udt. tørrishémme.
Heim m. og Heim n. (Hjem, Bosted) bruges ofte i de indre Egne af
Østlandet og i Namdalen og Nordland om Smaagaarde og Pladse, usms. eller
med et Personnavn til Iste Led. I Solør og Østerdalen gjerne i
Intetkjøns-formen.
14,8. Berget. Udt. léé’rje.
15. Korbol. Udt. Mrbøl — Korbøell 1667. Korbøel 1723.
Vel Kárabœli, af Mandsnavnet Kaare (Kåri, i Norge tildels skr.
K o r i).
15,2. Brenna. Udt. bræ mia.
Se Indl. S. 45.
15,6. Raskernd. Udt. rœssTcerú.
Findes ogsaa som Stedsnavn i Romedal og i Stange. Formodentlig
nyere Navn, dannet af Folkesprogets Bask n., Aifald, eller af raska, rapse,
sanke til sig.
16. Sepiringbol. Kaldes væsslåsen. — Seppingbøell 1667.
Sættingbol 1723.
De ældre Skriftformer, der ikke kunne kontrolleres gjennem Udtalen,
ere saa afvigende indbyrdes, at Form og Forklaring blive usikre. Er Formen
fra 1723 den rette, kan 1ste Led være s ett un gr, Sjettedel, der ogsaa bl. a.
brugtes om et Kornmaal.
16,2. Rolla. Udt. rø’üa.
Jeg kan ikke forklare Navnet og kjender intet andet lignende. Skulde
det hænge sammen med det kun fra Jæderen kjendte og der i Stedsnavne
brugte Rulla f., Dynge, Banke af sammenrullet Sten (Aasen)?
17. Rauaasen. Af forskjellige opgivet udt. rauåsen, r au gåsen,
røigåsen. — i Raudase RB. 454. Roaaiß St. 104. Røffaas 1667.
Rofäasen 1723.
Rauðáss, den røde Aas, eller Rauðaáss, af rauði m., Myrjernmalm
(Indl. S. 69).
18. Salterud. Udt. saljterú, ogsaa kaldet lceggaren, Dat.
lcéggara. — Salterud 1667. 1723.
Salterud findes ogsaa som Gaardnavn i Aasnes (GN. 44). En rimelig
Forklaring vilde være i 1ste Led at se det af Aasen og Ross omtalte Salta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
