Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
HEDE,MARKEN
Røyni n, Sted bevoxet med Rognetræer, afledet af raun f, Rogn
(Indl. S. 31).
34—37. Bjertnes nordre, østre, niellein og vestre. Udt.
bjœ’ltnes. — Biærknæs (søndre) RB. 454. Biarknæs (vestre) RB.
455 s. Bierttnes St. 104. Biertnes 1578. Biernes (!) 1594.Vi.Vi,
Vs,Vi- Biertnes 1667. Biertnes nordre, østre, mellem og vestre
1723.
Bjarkues, Birkeneset, sms. af bj qrk og nes, med vanlig Overgang
af k n til tn.
35,4. Nerby. Udt. né’rby.
35, 10. Negaarden. Udt. ne galen.
35, 17. Holen. Udt. Wien.
35, 18. Olastuvolden. ó’lastúa kjendtes.
35, 23. Kvesetengen. Udt. Jcvé’ssetcenga.
Kaldet efter GN. 65—67.
37, 5. Hviten. Udt. ví’ten (i Nabobygden Aasnes siges gví’teri).
Formodentlig kaldet efter en Mand, som liar gaaet under Navnet Hviten
(den hvide). En anden tænkelig Forklaring, efter en Høide af Navn Hviten,
synes ikke antagelig efter Beliggenheden. Aasnes er en af de Bygder hist og
her i Landet, hvor hv- nu lyder gv-, jfr. Aasens Grammatik S. 113.
37, 10. Hunsaakeren. Udt. hij’nnsåkern, Dat. -okra.
Mulig af li undr, Hund (jfr. Larsen «Lydlæren i den solørske Dialekt»
S. 146); isaafakl kunde det tænkes, at Navnet ligesom flere andre med dette
Ord sms. havde sin Grund i, at Jorden engang var afstaaet i Bod for et
Hundebid, jfr. Bd II S. 348 og Thj. VSS. 1891 S. 237. — Et nu ligelydende
Navn er Undersaaker paa Inderøen, der udtales med foransat li-Lyd (jfr.
Indl. S. 23 f.), men ialfald fra 16de Aarh. altid har været skrevet Und- og
formodentlig er samme Navn som Undersaker i Jemtland (Vndrsakr 1349,
DN. III 223, senere aira. Vadis-, som DN. III 227. 500. 591. VI 455. XIV
143; dog 1374, DN. III 299, Vndans- og 1467, DN. XIV 79, Vndins-).
Disse Navne har jeg i Thj. VSS. 1882 S. 8 f. forsøgt at forklare af undr
n., et Under, en forunderlig Ting, som betydende: en ved Frugtbarhed
udmærket (forunderlig) Ager. Ogsaa her i Hof var det vel muligt, at li-Lyden
knude være indkommet senere, og Oprindelsen være den samme.
37, 16. Arnebergsengen. Udt. ämnibeérsænga.
Kaldet efter GN. 69.
37. 16. Skromsholmen. Udt. skrö’mmshøhnen. — i
Skrombuls-holma RB. 458. Skramboßholmenn St. 103.
Jeg har ingen Forklaring at give paa Navnet.
38. Kvisle. Udt. Jcvthle. — Quille 1557. Quittler St. 104.
Quelle 1578. Quille 1594. V2. Quetle 1616. Quidtler 1667. Qvidsler
1723.
Kvi si ir, Flt. af kvisl f, Gren, Forgrening (Indl. S. 62 f.), jfr.
S. Odalen GN. 1. Ligger ved et i stærke Krumninger gaaende Bækkeløb.
39. Li. Udt. li. — Liidt 1594.V*. Lhii 1667. Lie 1723.
* Liö (Hlíð) f., Lien.
40. Fugleli. Kaldes søli. — Fulelie 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
