Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14. HOF
271
"Vel opr. en Part af GN. 39; af fugl eller af det deraf dannede Tilnavn
eller Mandsnavn F ugl i, jfr. Grue GN. 90.
41. Iiorg. Udt. Mrj. — Borgh RB. 454. Borrigh St. 104.
Borre 1578. Boriig 1594.7i. Borrig 1667. 1723.
Borg f., se Indl. S. 44.
42. Hofs Præstegaard. Hed i MA. efter RB. 454 Þingliaugr.
Er vistuok opr. en Part af den følgende Gaard. Navnet Thinghaugen
(Þinghaugr) bruges nu ikke sjelden som Navn paa større Gravhauger og
hist og her, formodentlig efter saadanne Hauger, om smaa Gaarde. Det
grunder sig vel paa en vistnok gammel, men neppe paalidelig Mening om,
at Hauger paa Thingsteder benyttedes som Sæde for Thingets ledende Mænd.
43. Hov. Udt. håv. — i Hofue RB. 454. Hoff 1578. 1667.
Hof med Opaas og Helgestad øde 1723. Jfr., hvad ovenfor er oplyst
om Sognets Navn.
Hof li., se Indl. S. 55 f. Gaardnavnet udtales paa vanlig Maade med
v, medens man, som før oplyst, i Sognenavnet hører f paa Grund af den
stadige Forbindelse med sokn. — Det 1723 nævnte Helgestad maa være en Part
af det ikke langt herfra liggende GN. 116 i Aasnes.
43,9. Kjelstuen. Udt. Tçæ’llstüa.
Af Mandsnavnet Kjell (det gamle Ketill).
44. 45. Ommestad nordre og vestre. Udt. ø’mmesta. — i
Ogmundastadum RB. 459. Amundstadt St. 104. 1578. 1594.Vi,Vi.
1616. Ommestad 1667. Ommestad nordre med Grønengen og vestre
1723.
Qgmundarstaöir, af Mandsnavnet Ogmund (Qgmun d r), nu mest
brugt i Formen Ommund.
44, 10. Dunderholen. Udt. äunnarhdlen.
Hører til en Række af Navne, som alle ere vanskelige at forklare, og
hvoraf ialfald de fleste maa være af temmelig sen Oprindelse. Heraf kan
nævnes Dunderen paa Lørenskogen (Aasnavn, efter Kart), Dunderbakken i
Løiten (GN. 255,2), Dunderdalen i Modums Finmark, Dunderlaud, Gaard i
Mo i Nordland, Dimdremoeu i Aadalen. Nogle af disse Navne ere vel at
henføre til det nyere Ord dundra, at dundre, drønne; det kunde tænkes, at
Fosser tildels have givet Anledning til Navnet. Enkelte af dem kunne dog nok
være ældre; mail kan her minde om det forsvundne Gaardnavn Dundarud
i Gausdal (DN. V 85, 1333), om Dunnar i Gran (RB. 308) og om det
ligeledes forsvundne Dunuarstaöir i Sondfjord (BK. 26 b).
44,35. Grønengen. Udt. grø’nnætiga. — i Grønonge RB.
454. Grønængh RB. 457. Grønnenng St. 103 b. 1723 nævnt som
Underbrug til Ommestad.
* Græneng, den grønne Eng.
46. 47. Beitnes østre og vestre. Udt. beitms. — i Bæitanese
RB. 454. Biettnes 1594.Vi,Vi. Betenæs JN. 458. Beitnis 1616.
Bædtnes 1667. Beetnes østre og vestre 1723.
B e i t a n e s. Beit f. forekommer oftere, især paa Vestlandet, usms. i
Ent. og Flt. i ældre og nyere Gaardnavne, hvorved man kan tænke dels paa
den hos Aasen anførte Betydning: Ris, friske Kviste til Foder for Gjeder
eller andre Kreaturer, dels paa Brugen af Ordet om Græsning for Kvæg, der
findes i Oldn. (nu Beita f., Beite n.). Ogsaa som 1ste Led findes det oftere i
forskjellige Landsdele. Navnet her er vel snarest at forklare af den sidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
