Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15. AASNES
279
4. Dalhøklingen. Udt. dalhøJcUngen (eller -hau klingen).
Synes forovrigt alm. at kaldes blot Hoklingen. — Dablhocklingen
1723.
Har Navn efter et Fjeld Høklingen. Maaske Hauklingr, af haukr, Høg.
4.2. Gretviken. Udt. grcettvika.
G r e 11 a f. findes usms. som Gaardnavn paa fl. St. paa Østlandet og i
enkelte sms. Navne som lste Led (maaske opr. Grepta, afgrqptr m.,
Gravning, Grav). Ialfald tildels synes det at være Elvenavn; ogsaa lier falder i
Nærheden en Elv i Yermunden. Forovrigt er det neppe sikkert, at vi have
dette Ord i lste Led her; skulde Gret- her kunne tænkes at være en Ændring
af Grj ót-?
4.3. Yikanebba. Kaldes ncébba.
Om Nebba som Stedsnavn se Hof GN. 13, 11.
5. Tyskeberget. Udt. tý’ssjebtérje. — Tyskeberg anføres 1723
som Underbrug til GN. 100.
Kaldet efter et Fjeld, som ligger paa Vestsiden af den ved Grue GN. 94, 3
omtalte, fra Søen Tysken kommende Tyskaa (opg. Udtale tý’ssken, týsskáa).
7. Possaasen. Udt. pässåsen.
Sandsynligvis af Plantenavnet Pors (myrica gale).
8. Gjuvberget. Udt. jü’bcérje. Dat. -beérji.
Har sit Navn efter et Fjeld, hvis Top af Kartet sees at være tvedelt
ved en tversover gaaende Kløft. Dette passer til Forklaringen Gljiifrberg,
af glj úfr (Indl. S. 51).
8,6. Koia. Skal kaldes køijöle.
Om Køia se Grue GN. 5, 3.
9. Høksjøberget. Udt. efter Sigende paa Finskogen
hauksjø-bdérje, men nede i Bygden høk-.
Efter en Sø Høksjøen (Hauksjór eller Haukasjör).
10. Linilberget. Udt. Ittmbtérje.
Efter et Fjeld af samme Navn ; der findes her ogsaa en Elv Liudaaen,
som gaar gjennem Lindsjøen til Flisa. Efter dette er det vel lidet rimeligt,
at Trænavnet lind kan ligge til Grund; kanske af Adj. linn (lind, oldn.
1 i n r).
11. Digerheden. Udt. di’gréa.
Samme Navn som Hof GN. 60, 9.
12. Moldberget. Udt. møllbcérje.
Efter en Aas af dette Navn. Det kan betyde: Berg, dækket af Jord
(modsat nøgent Berg). Navnet findes ogsaa i Osen i Aamot (GN. 81).
13. Bolsjo Skov. Udt. bø’lsjøskögen.
Efter en Sø Bølsjøen; den opr. Form af dette Navn lader sig ikke
bestemme nden Hjælp af ældre Kilder.
14. Rogberget. Udt. ro’bdérje.
Navnet taget efter et Fjeld. Efter Formen er det muligt, at Navnet
skriver sig fra, at paa Fjeldets Skraaning har været anlagt Rugbraater af
Fiunerne, der som Jordbrugere særlig drev paa at avle Rug paa denne Maade
(deraf Benævnelsen «Rugfinner»), ru gr, Rug, faar som Forled i Stedsnavne
ogsaa ellers Formen Ro- (se f. Ex. Bd. II S. 45).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
