Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
HEDEMARKEN
90. Bjørneby. Udt. bjø"nnby. — i Biærnaby RB. 457.
Biørnne-bye 1578. Biorneby 1594.7a. Biørnebye 1616! 1667. Biørnebye
med Scharderud 1723.
Bjarnarbýr eller Bjarnabýr, af et af Mandsnavnene Bjqrn eller
Bjarni. «Scharderud», anført 1723 som Underbrug, er maaske en Part af
GN. 55 i Yaaler.
91. Saaset. Udt. saset. — Sadhasætr RB. 457. Saaßethir St.
104. Søsetther 1578. Saßett 1594.74. Saasett 1616. Saaset 1667.
1723.
Sáðasetr, vistnok sms. med Gen. Flt. af sáö n, Udsæd, Avling;
sandsynlig betegnende Gaarden som vel skikket til Kornavl. Jfr. Sáðastaðir
Bd. I S. 346; ogsaa her, ligesom paa dette Sted, var det nok muligt at tænke
paa et af så8 dannet Tilnavn soin Iste Led.
92. Kongelbæk. Udt. kangelbæhh. — Komelbeck 1594.72.
Kommelbeck 1616. Kongelbeeh 1667. Kongelbeck 1723.
De ældste Skriftformer bekræfte, hvad der paa Forhaand kunde formodes,
at Iste Led er kuml n., kanske snarest i den i Indl. S. 62 omtalte Betydning:
hedensk Gravminde. Det maa dog mærkes, at Ordet viser sig engang at have
været brugt i mere almindelig Betydning, om Mærker og Tegn i forskjellig
Hensigt. Det har i sin ret hyppige Forekomst som Iste Led i Gaardnavne
ogsaa paa andre Steder undergaaet lignende Ændring; saaledes udtales
Kum-levold i Bakke nu Kongevold og Konglevold i Lindaas skrives 1520 (NEJ. II
503) Kumleuall. Konglungen i Asker og Kongtorp i Høland stamme sandsynlig
ogsaa fra dette Ord (Bd. II S. 158. 185).
93. Melby. Udt. mællby. — Mielbye 1578. Melbye 1594.7i.
Meelbye 1667. Melbye 1723.
* Meðalbýr, Mellemgaarden.
93,3. Haslengen. Udt. hahlænga.
Kaldet efter Stedets Beliggenhed ved Hosla.
93,7. Skrikut. Udt. slcrVkút.
«Imperativnavn», se Indl. S. 19.
94—97. Kjolen nordre, ovre, søndre og nedre. Udt. l^aila.
— i Kili DN. II 40, 1298. RB. 223. 457. Kiøll 1578- Kiøllen 1594.
72,72,7a. 1667. Kiølen nordre, østre og søndre 1723 (GN. 95 og 97
udgjorde dengang 1 Gaard med Navn Østre K.).
Kjqlr m., se Indl. S. 60. Navnet sigter antagelig til den langstrakte
Aas nordenfor Gaarden, nu efter Kartet kaldet Kjølaberget. Udtaleformen er
bestemt Dat. i Ent.
96, 1. Saure. Udt. saure.
Maa være gammelt Navn, S a ur a r, Flt. af s au r r m., Smuds, Søle (Indl.
S. 73), sigtende til vaadlændt Jordsmon eller lign.
97,3. Hebra Eng. Skal efter velvillig Meddelelse fra Dr.
Amund B. Larsen udtales he’bréa, Dat. hebrÉn.
Kunde være et gammelt Navn, som jeg dog ikke kan paavise
andensteds, Heiðbreið, sms. af heiðr (Indl. S. 53) og Adj. breiðr, dannet i
Lighed med Húðbreið og Skjaldbreið (se Vang GN. 15). Ogsaa
Hæð-breið, med hæð f. (N. Odalen GN. 16) til Iste Led, var tænkeligt.
97, 5. Svingen eller Torskoia. Kaldes svingen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
