- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 3. Hedemarkens amt /
291

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

15. AASNES

291

133, 1. Bækken. Udt. lækken, Dat. bækka.

134:. 135. Haavelsaasen. Udt. hø"velsåsen eller høvøls-. —
i Hafualsase RB. 455 s. HaffuilSaaiß St. 104. Hoffullsaas 1616. 1667.
Hofvelsaas og Lille Hofvelsaas 1723.

Efter en Aas af samme Navn, hvorunder Gaarden ligger. Har efter RB.
hedet Hafalsáss; ogsaa Udtalen med almindeligt, ikke tykt 1 viser, at den
nærliggende Forklaring af Mandsnavnet Haavard (Hávarðr) ikke kan være
den rette. Hvad 1ste Led, hafall, er, ved jeg ikke. Skulde det kunne være
en Sideform af det nu brugte Hevel m., Hank, Haandfang, Bøile, især paa
aabne Kar (Aasen)? Man kunde nok tænke sig, at Omridset, som det fortoner
sig mod Luften, af en enlig staaende Aas som denne kunde sammenlignes
med en Haandtagsbøile. Formodningen bliver dog naturligvis meget usikker.
Paa det a-f Ross anførte Hevel, Høideryg, kan neppe tænkes, da dette Ord
kun kjendes fra det nordenfjeldske, hvor det forekommer i adskillige
Steds-navne.

135,4. Indgjerdslen. Udt. trinjcÉrsla.

Betyder: indgjerdet Stykke. I Formen Gjerdsl ville vi finde det oftere
i Østerdalen.

135,8. Magerlioltet. Udt. maurhølte.

Efter Udt. skulde man tro, at den rigtige Form vilde være Maurholtet,
af m a u r r, Myre (Holt, hvori der findes Myretuer).

136. Gruen. Udt. gruva, Dat. grtVven. — Gruen 1723.

Efter Udtalen ligger det nærmest at antage, at Navnet er taget efter en

nærliggende Malmgrube. Om en saadan vides dog intet, og det er muligt, at
Navnet har en ganske anden Betydning, hvorom jeg dog ikke kan oplyse
noget nærmere.

137. Oksvol. Udt. ö’kksvöla, Dat. b"kksvblömm. — Oxenvold
1723.

Efter Udtaleformen maa Navnet være Flt. Mulig Uxaválir,
Oxeryd-ningerne (se om váll Indl. S. 84).

FORSVUNDNE NAVNE.

s

i Wlffgardenom DN. I 577, 1445.

Nævnes sammen med Løsgaarden GN. 112 og har vel været Part af
samme Gaard, hvorfra denne er udgaaet (se GN. 114). Maa være Ulf s gar ð r,
af Mandsnavnet Ulv (Ulfr).

Kiedelstadt 1557.

* Ketilsstaöir, af Mandsnavnet Ketil (Keti 11).
Rolstadtt 1557.

Kan være Róaldsstaðir eller Rolfsstaðir, af Róaldr eller Rolfr.
Trottestadt 1557.

Kunde være feilskrevet for Troste- og samme Navn som Yinger GN. 52.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:33:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/3/0311.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free