Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16. VA ALER
303
staaet ved lydlig Ændring af «Kalveskrot» ? Isaafald skulde man dog vente
Udtale med tykt 1.
69. Stutterud. Udt. stuttrú.
* Stuttaruð, den korte Rydning, jfr. det hyppigere Langaruð.
69,9. Lonkemoen. Udt. ló’nJcmo’n.
Der gives flere Navne, som efter Udtalen synes at være af samme
Stamme: Lonka, liden Sø eller Elveudvidelse i Vismundelvens Vasdrag i Biri;
Lunken, Tjern paa Sydsiden af Snertingdalen i Biri og Tjern paa Grændsen
af Ringsaker og Faaberg; Lonkerud, Gaard i Flesberg; Lonkenes i Lødingen ;
Lonkan, Gaarde i Hadsel og i Bjarkø. Mulig en Dannelse med
Afledningsendelse -k af lón f., der, som omtalt i Indl. S. 66, bruges i forskjellige til
Dannelse af Stedsnavne egnede Betydninger. Forskjelligt er vel et Navn
Lanka f. (Dat. Lqnku), der findes som Gaardnavn i Øier og paa fl. St.
nordenfjelds; det synes dannet af langr, lang. Jfr. Thj. VSS. 1891 S. 207 ff.
69, 14. Korsmo. Udt. kø’lsmö.
Jfr. S. Odalen GN. 84.
69, 17. Skaaraa. Udt. ska rå.
* Skorar, Flt. af skor f. (Indl. S. 75). Sidste Stavelses Vokal ændret
ved Vokalassimilation (Indl. S. 22).
70. Holtekjolen. Udt. hølj]çølen. — Holttekiøll 1578. Holte
Kiollen 1667 (laa da under Torkelsby). Holtekiølen 1723.
Sms. af k j o 1 r m. (Indl. S. 60), uvist i hvilken af dette Ords
Betydninger, og enten holt n. (Indl. S. 57) eller Mandsnavnet Holti, der var alm.
i Norge i MA , men gik af Brug maaske allerede i 16de Aarh.
70. 13. Storengen. Udt. storænga.
71. Knutsmoen. Denne Gaard, ligesom ogsaa de 4 følgende
Gaarde, skreves i ældre Matrikler Ranum. Dette Navn kjendes endnu,
maaske som Grændenavn, og udtales ranómm. — Rannumb øvre,
nedre og østre 1723.
Ranum (nordenfjelds Rauem) Andes som Gaardnavn ogsaa i Skrautvaal
S. i N. Aurdal (skr. a f Raneim DN. XII 204, 1463), i Gjemnes (afRaneime
AB. 71), paa Strinden (af Ranneime AB. 33) og i Overhallen (a Ranhæimi
DN. III 143, 1329). Iste Led kunde være r an i m., Snude, Tryne, brugt om
noget fremspringende, f. Ex. en udskydende Fjeldfod. Paafaldende er, at
Ranum, uagtet det maa være gammel Gaard, ikke er fundet nævnt i
Jordebøgerne før 1723; det skriver sig maaske fra, at det i længere Tid har været
Underbrug.
72. Haakensmoen.
73. Skomagermoen.
74. Eriksmoen.
75. Ullerud. Udt. u\lerú.
Kunde være Ugluruö, der da maatte forudsætte et Elvenavn eller
Tilnavn Ugla. Et Ullerud af denne Oprindelse har man i Frogn (Bd. II
S. 83). Det er neppe rimeligt at tænke paa den Stamme U 11-, som man har
i adskillige Stedsnavne, saavidt skjønnes i forskjellige Meninger, f. Ex. i
Ullarin (Bd. II S. 99), i Uller i Rælingen (Bd. II S. 238) og i Ul le rn i i
S. Odalen (GN. 78); denne Række af Navne maa nemlig antages at være
adskillig ældre end Navnene med -r u Ö.
75, 5. Kullerud. Udt. ku Iler ti.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
