Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17. ELVERUM
325
164,3. Olbergsveen. Udt. olb&rsvéa.
Mulig opkaldet efter en af de flere Gaarde, som hede Olberg (Bd. I S.
28. 38. IIS. 188), eller efter en Mand, som havde taget Navn fra en af dem.
164,9. Renoset.
Denne Sæter har sit Navn af, at den ligger ved Kenaaens Sammenløb
med Ulvaaen, en Tverelv til Flisa. Navnet tyder paa, at Renaaen opr. har
havt usms. Navn; vel det samme Elvenavn, hvoraf Herredsnavnet Rendalen
kommer, se der.
165. Værlien. Udt. værlia. — Værlien 1723.
Kunde forklares af veðr n., Veir (i Mening af veirhaardt, vindigt Sted),
men Forklaringen bliver usikker, naar ingen gamle Former haves.
165,28. Gottenborg. Udt. gattenbårr.
Selvfølgelig Opkaldelsesnavn efter Gøteborg i Sverige, som tidligere i
Norge ofte kaldtes Gottenborg.
166. Langholen nordre. Udt. langhalen.
Jfr. GN. 110.
167. Sveen lille. Kaldes v&hlsvéa.
168. Aasen. Udt. asen.
169. 170. Lindberget vestre og østre. Udt. linnbeérje. —
Lindberrig (2 Gaarde) 1667. Lindberget vestre og østre 1723.
Efter en Høide af dette Navn, mulig af Trænavnet Lind.
169,9. Moengen. Udt. mö’ænga.
169, 12. Borkbrenna. Udt. børlcbrmma.
Maaske at forklare i Lighed med GN. 163, 4.
171. Josveen. Udt. jó’svéa.
Af Mandsnavnet Jo (J ó n).
172. Petersborg. Kaldes børj. — Pedersborrig 1667.
Pedersborg 1723.
Er, som man ser, forkortet i daglig Brug.
173. Bratberget. Udt. brattb&rje.
174. Sorli. Udt. sø"li.
175. Nordli. Udt. nó’llí.
175,2. Tempelen. Udt. tæ’mpélen.
Er en Sæter. Har adskillig Udbredelse som Sæternavn; jeg har seet
det paa Hedemarken, i Odalen, i Valdres, i Eggedal og i Nedre Telemarken.
Ialfald paa et Sted til kan det sees at være Hankjønsord, ligesom her. Jeg
har vanskeligt for at finde nogen rimelig Sammenhæng i Mening med det vel
kjendte Fremmedord aflntetkjøn, Tempel, men kan ikke heller paa vi se nogen
anden Kilde, hvorfra Navnet kunde være kommet. «Tempelet» findes paa
enkelte Steder som Pladsnavn.
176. Flygind. Udt. fhfirin.
«Imperativnavn», se Indl. S. 19.
177. Kolsveen. Udt. Tcølsvéa.
Af kol n., Kul; altsaa et Sted, hvor man brænder Kul.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
